Fredag afgøres en usædvanlig retssag ved Retten på Frederiksberg – den første gang to folketingsmedlemmer, der begge er partiledere, mødes i retten i en tvist om ord.
DF-formand Morten Messerschmidt har sagsøgt De Radikales leder Martin Lidegaard for injurier og ærekrænkelse efter en politisk debat på Demokratidagen i Randers forud for kommunalvalget. Under debatten sagde Lidegaard blandt andet: “Man vil gerne internere og deportere tusindvis af medborgere, bare fordi de har en anden tro eller har en anden hudfarve end de fleste af os, der er i rummet her.” Cirka 2000 unge deltog i arrangementet, oplyser Messerschmidt.
DF-formanden reagerede prompte dengang og bad Lidegaard om at trække udsagn tilbage. Det nægtede De Radikales leder at gøre, hvilket førte til stævningen.
Ordet ‘hudfarve’ fik Messerschmidt i oprør
Især brugen af ordet “hudfarve” har vakt stærke følelser hos Messerschmidt. “Jeg har masser af venner og bekendte, som har en anden hudfarve end mig. Jeg bliver virkelig oprørt,” udtalte han i byretten i august.
Han fremhævede desuden, at folk med baggrund i debatten fortsat stopper ham og spørger, om de risikerer at blive deporteret på grund af deres hudfarve. Dette har han oplevet som en følge af Lidegaards udtalelser.
Lidegaards advokat René Offersen har krævet sin klient frifindet. Han argumenterer, at Lidegaard som politiker er omfattet af en særligt vidtgående ytringsfrihed og henviste til højesteretsdommen fra 2003.
Rammerne for politisk tale blev udvidet for 23 år siden
For 23 år siden blev grænserne for, hvad politikere må sige, markant udvidet. Det skete i forbindelse med en retssag, som DF-formanden Pia Kjærsgaard – en forgænger for Messerschmidt – anlagde mod Karen Sunds fra Folkebevægelsen mod EU. Sunds havde kaldt Kjærsgaards synspunkter for racistiske i 1999.
Højesteret fastslog i 2003, at det var acceptabelt at udtale sig sådan. Afgørelsen flyttede væsentlig på grænserne for politisk ytringsfrihed. “Ytringsfriheden er blevet lidt større, og beskyttelsen af den personlige ære og fred er blevet lidt mindre,” vurderede professor i strafferet Vagn Greve dengang.
Begge partier kan høste politisk gevinst
Sagen tilbyder både Dansk Folkeparti og De Radikale en mulighed for at få medieopmærksomhed omkring udlændingeområdet, der er centralt for begge partier.
“De får noget politisk og mediemæssig opmærksomhed på en sag, der er hjerteblod for dem,” vurderer Andreas Thyrring, tidligere særlig rådgiver og chef for Venstres politiske afdeling. Thyrring er i dag administrerende direktør og partner i rådgivningsfirmaet Ulveman & Børsting.
Dommen afsiges fredag klokken 12.45 uden afholdelse af retsmøde. Det betyder, at de to partiledere ikke skal møde op i Retten på Frederiksberg.