En fuldstændig absurd situation udspiller sig på Rigshospitalet, hvor ledelsen tilsyneladende svarer bekymringer med hjemsendings-papirer. En gruppe overlæger fra ‘Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet’ har udtrykt »begrundet mistillid til ledelsens håndtering af afdelingens kritiske personalesituation« og advaret om konsekvenser for patientsikkerheden. Deres svar fra hospitalet? De bliver hjemsendt – alle tre stykker.
Det helt særlige ved situationen er timingen. Overlægerne skrev sig røde i ansigtet over, at to af deres kolleger for nylig har forladt afdelingen, hvilket efterlader personalet i en kritisk situation. I stedet for at tage bekymringerne alvorligt, vælger Rigshospitalet at hjemsende yderligere tre overlæger fra samme afdeling. Det rapporterer Sundhedsmonitor, der også har fået øje på hospitalets svar på de faglige advarsler – svar der blev givet via sms og bestod af den næsten foruroligende nedlysning, at afdelingen »har et stærkt fagligt fundament« og »den nødvendige bemanding på afdelingen«.
Her kommer det pudsige: På samme tid annoncerer hospitalet en samarbejdsaftale med Oslo Universitetssygehus. Aftalen omfatter blandt andet komplekse levertransplantationer til børn – et område, som netop to ud af de tre hjemsendte overlæger ellers har været ansvarlige for. Man kan spørge sig selv, hvordan man kan have »nødvendig bemanding« og samtidig skifte de mennesker, der udfører specialiserede procedurer på børn.
Konflikten afslører en tilsyneladende ledelseskrise, hvor Rigshospitalet ikke bare ignorerer personalets bekymringer, men faktisk svækker deres argument ved at reducere det præcise team, de advarer om skal styrkes. Overlægernes bekymringer var ikke tilfældige klageskrivelser – de var faglige varsler baseret på en situation, der allerede havde fået kolleger til at søge væk. At hospitalet derefter svarer ved at sende endnu flere hjem, er mere end en kommunikationsfejl. Det er et bekræftelse på, at bekymringerne ikke blev hørt, men snarere opfattet som insubordination.
Den kommende tid vil vise, om denne håndtering af situationen får konsekvenser for patientsikkerheden – eller for Rigshospitalets troværdighed blandt sine egne ansatte.