De Samvirkende Købmænd (DSK) har fremlagt en model, der vil sænke moms på fødevarer fra 25 til 15 procent og samtidigt hæve momsen på ikke-fødevarer til 27 procent. Ifølge DSK er forslaget statsligt økonomisk neutralt. Forslaget har sat gang i debatten om, hvem der vinder og taber ved en sådan omfordeling af afgiftsbyrden.
Fødevareorganisationer bakker op — men betinger
FødevareDanmark, brancheorganisation for små og mellemstore fødevarevirksomheder, støtter idéen om lavere moms på fødevarer. Organisationen understreger dog, at en sænkning ikke må finansieres ved at øge momsen på andre varer eller ved at indføre komplekse klimabaserede afgifter.
Direktøren for FødevareDanmark, Leif Wilson Laustsen, påpeger, at mange danskere allerede mærker prisstigningerne på madvarer og efterspørger reelle lettelser, ikke regneøvelser, der blot flytter byrden. “– Klimamærkning af fødevarer er allerede en kompleks proces, og at koble den direkte til moms vil være urealistisk. Det vil kræve opbygning af et nyt bureaukratisk system, omfattende IT-udvikling og store ressourcer til kontrol. Og vigtigst af alt: En sådan model vil ramme de små producenter hårdest, da de har færrest ressourcer til at dokumentere og registrere, siger Leif Wilson Laustsen.”
Bekymring for omfordeling og forbrugertryk
FødevareDanmark advarer mod, at en lavere moms på fødevarer, finansieret ved højere moms på andre produkter, i praksis kan skabe nye problemer for forbrugere og mindre virksomheder. Organisationen foreslår i stedet, at en bred nedsættelse af moms på fødevarer bør gennemføres uden at hæve afgifter på andre varegrupper.
“– Hvis målet er at få lavere priser og mindske grænsehandelen, skal vi fokusere på de løsninger, der fungerer. Det handler om lavere moms og færre administrative byrder – ikke flere, afslutter Leif Wilson Laustsen.”
Politisk og praktisk opmærksomhed
Debatten om momsens sammensætning blev forstærket af en COOP-analyse fra 2023, som viste, at to ud af fem danskere mener, at moms og afgifter bør afspejle fødevarers klimaaftryk. Det er en model, som blandt andre Moderaterne tidligere har arbejdet med. FødevareDanmark vurderer dog, at klimamærkning som grundlag for moms vil skabe store administrative krav og uforholdsmæssige omkostninger for små producenter.
Økonomisk neutralitet som argument fra DSK betyder på papir, at statens indtægter forbliver de samme. I praksis skaber et sådant system en klar fordel for husholdninger, der køber mange fødevarer, men en tilsvarende ulempe for forbrugere, hvis forbrug i højere grad består af ikke-fødevarer. Det rejser spørgsmål om social retfærdighed og politisk gennemslagskraft.
Hvad står på spil?
Skiftet vil potentielt ændre prisstrukturen i supermarkeder og detailhandel. En permanent lavere moms på fødevarer ventes at kunne mindske grænsehandel og lette presset på familiebudgetter, men forslaget om at hæve moms på andre varer kan føre til højere priser på tøj, elektronik, møbler og andre dagligdagsartikler. Små producenter frygter administrative krav, som de ikke har kapacitet til at håndtere, hvis klimakoblinger eller nye registreringssystemer indføres.
Forslaget fra DSK sætter dermed en bred politisk og økonomisk dagsorden: Skal moms være et målrettet hjælpemiddel for forbrugere, eller risikerer en omfordeling at skabe nye tyngepunkter i økonomien? Debatten forventes at fortsætte, når forslagets konkrete konsekvenser og prognoser skal vurderes nærmere af politiske beslutningstagere, detailhandlen og erhvervslivet.