De danske malkekøer har på det seneste været midtpunkt i en debat, der rækker langt ud over staldens fire vægge. Det hele handler om foderstoffet Bovaer. Det er blevet introduceret som det helt store værktøj til at nedbringe landbrugets klimaaftryk, men rygter om syge dyr og faldende mælkeydelse har skabt dyb usikkerhed – både hos landmændene og i offentligheden.
Nu er de første videnskabelige svar her endelig. Aarhus Universitet har på opdrag fra Landbrugsstyrelsen undersøgt, hvordan Bovaer egentlig påvirker de danske besætninger. Og konklusionen er umiddelbart beroligende for de producenter, der frygter for både dyrenes velfærd og deres egen bundlinje.
Ingen beviser for sygdomsbølge
Forskerne har kigget nærmere på data fra 73 danske malkekvægsbesætninger, der alle har brugt Bovaer i hverdagen. Undersøgelsen bygger både på interviews med driftsledere og ejere samt en grundig analyse af tal for produktion, sygdom og dødelighed.
Lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab har stået i spidsen for arbejdet. Han peger på, at tallene ikke bakker op om de værste frygtscenarier.
“Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret,” forklarer han om resultatet.
I praksis betyder det, at man blandt de mange tusinde køer i undersøgelsen ikke kan se en stigning i antallet af døde dyr. Der er heller ikke en generel nedgang i mængden af mælk i tanken, som direkte kan skydes på foderstoffet.
Klimakrav presser landbruget
Grunden til, at så mange bruger Bovaer, skal findes i de politiske krav til den grønne omstilling. Siden 2025 har det nemlig været et lovkrav, at konventionelle mælkeproducenter skal skære ned på køernes metanudledning. Her har en af de mest effektive metoder været at blande Bovaer i foderet i mindst 80 dage.
Men selvom de overordnede tal ser fornuftige ud, understreger forskerne fra Aarhus Universitet, at de ikke har sat det endelige punktum i sagen endnu. Der er nemlig svagheder i det datagrundlag, de har haft at arbejde med.
Undersøgelsen har kun varet tre måneder, og den er baseret på besætninger, der allerede var i gang med at bruge Bovaer. Det betyder, at forskerne ikke har haft mulighed for at lave et såkaldt kontrolleret forsøg, hvor man følger de samme køer både før, under og efter, at de får midlet under helt faste rammer.
Individuelle oplevelser kan variere
Selvom det store billede ikke viser tegn på krise, anerkender Niels Bastian Kristensen, at den enkelte landmand sagtens kan have haft en anden oplevelse hjemme i stalden. At der ikke er et generelt mønster, udelukker nemlig ikke, at der kan have været lokale problemer. Det kan skyldes forhold i den enkelte besætning eller måden, foderet er blevet givet på.
Den nuancering er vigtig for Landbrug & Fødevarer. Her tager man rapporten til efterretning, men man er langt fra klar til at lægge bekymringerne væk. Jesper Arnth, der er formand for Sektor for Kvæg, efterlyser mere dybdegående forskning, før man kan føle sig helt tryg.
“Vi står stadig med en række alvorlige erfaringer fra virkeligheden, som falder sammen med opstarten af Bovaer, og de forsvinder ikke, bare fordi undersøgelserne ikke viser et entydigt mønster,” udtaler Jesper Arnth.
Ifølge Jesper Arnth er der brug for kontrollerede forsøg over længere tid, så man med sikkerhed ved, hvordan køerne reagerer på den lange bane. Indtil da vil debatten om Bovaer sandsynligvis fortsætte ude hos landmændene, mens forskerne arbejder videre på at få klarhed over fremtidens klimafoder.