Samtykkeloven bør fremover være en fast del af undervisningen i folkeskolen. Det mener flere partier i Folketinget, som nu opfordrer til, at elever får mere fast undervisning i, hvad samtykke betyder, og hvordan loven virker i praksis.
Opfordringen kommer, efter at en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd har vist, at mange unge mænd er i tvivl om, hvordan samtykke skal forstås. Ifølge undersøgelsen synes fire ud af ti mænd under 20 år, at det er svært at aflæse et samtykke uden ord.
Det betyder med andre ord, at en stor gruppe unge har svært ved at vurdere, om der er givet samtykke til samleje, hvis det ikke bliver sagt direkte. Og netop den usikkerhed får nu flere partier til at pege på skolen som det sted, hvor forståelsen skal styrkes.
Blandt partierne, der bakker op om idéen, er SF. Partiets retsordfører, Karina Lorentzen, peger på, at udfordringen kalder på mere oplysning og undervisning – især når mange unge oplever lovens konsekvenser som svære at forstå.
“Selvfølgelig må vi anerkende, at når mange synes, det er svært, så kræver det mere oplysning,” siger Karina Lorentzen (SF).
Også Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet støtter forslaget om at gøre samtykkeloven til en obligatorisk del af seksualundervisningen i folkeskolen. Her er vurderingen, at tvivlen blandt unge ikke først og fremmest er et tegn på, at loven er skruet forkert sammen, men at der er brug for mere undervisning, dannelse og forebyggelse.
Forslaget handler dermed ikke kun om jura, men også om adfærd, grænser og forståelsen af frivillighed i intime situationer. Tanken er, at undervisningen skal give eleverne et bedre grundlag for at navigere i relationer og forstå, hvilket ansvar loven lægger på den enkelte.
Men ikke alle partier ser mere undervisning som løsningen. Dansk Folkeparti mener også, at der er udfordringer med samtykkeloven, som trådte i kraft i 2021, men partiet vurderer, at problemet ikke kan løses med oplysning alene.
Partiets retsordfører, Anders Vistisen, mener i stedet, at selve loven bør tages op til revision. Dermed skiller Dansk Folkeparti sig ud fra de partier, der først og fremmest vil styrke undervisningen om den gældende lovgivning.
Kritikken af loven deles også af Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Foreningen har tidligere argumenteret for, at lovgivningen bør ændres. Her har kritikken blandt andet handlet om selve begrebsbrugen i loven og om, hvor let reglerne er at forstå i praksis.
Foreningens formand, Kåre Pihlmann, har tidligere sagt til Ritzau, at begrebet frivillighed er lettere at forstå end samtykke. Den pointe ligger tæt op ad den bredere debat om, hvordan loven bedst formuleres, så både borgere og retssystem har et klart grundlag at arbejde ud fra.
Samtykkeloven blev vedtaget i Folketinget i december 2020 og trådte i kraft 1. januar 2021. Med loven blev det strafbart at have samleje med en person, der ikke deltager frivilligt.
Før lovændringen blev voldtægtssager i højere grad vurderet ud fra, om den forurettede havde været udsat for vold, tvang eller trusler, eller om personen befandt sig i en forsvarsløs tilstand. Med samtykkeloven blev fokus i højere grad flyttet over på, om der faktisk var tale om frivillig deltagelse.
Det har også ændret vurderingen af den anklagedes handlinger. Skyldsspørgsmålet afhænger nu i højere grad af, om den anklagede har sikret sig, at den anden part deltog frivilligt i sex.
Debatten om undervisning i samtykke føjer sig dermed til en større diskussion om, hvordan lovgivning, forebyggelse og oplysning skal spille sammen. For tilhængerne af mere undervisning er målet at ruste unge bedre, før tvivlen opstår. For kritikerne er spørgsmålet samtidig, om loven i sin nuværende form er tydelig nok.
Forslaget om at placere samtykkeloven på skoleskemaet er omtalt af Politiken. Der er endnu ikke meldt noget ud om en konkret politisk aftale, men flere partiers opbakning viser, at emnet fortsat står centralt i debatten om seksualundervisning, retspolitik og forebyggelse blandt unge.