Sundhed

Fem år efter faderens død: Hvorfor venter Danmark stadig på screening for dødelige aortaaneurismer?

Malthe Christiansen
Malthe Christiansen21. juli 2026
Fem år efter faderens død: Hvorfor venter Danmark stadig på screening for dødelige aortaaneurismer?

Berlingske

Maj 2015. Et telefonopkald ændrer alt.

En mand tager til træning som en del af sin daglige rutine. Han stiller sig på hovedet, rejser sig og siger, at han pludselig får det dårligt. Sekunder senere kollapserer han med hjertestop. Han kommer aldrig til bevidsthed igen.

Det var en fars sidste dag på jorden. Og det var også starten på en søns lange kamp for at få svar på et enkelt spørgsmål: Hvorfor handler Danmark ikke på Sundhedsstyrelsens anbefaling om screening for aortaaneurismer?

En stiltiende dødsfælde

Aortaaneurismer er en af medicinens stiltiende dødsfælder. Når kroppens største blodkar udvider sig unormalt, kan det føre til bristning uden varsel. Mange mærker intet, før det er for sent.

I 2022 kom Sundhedsstyrelsen med en klar anbefaling: Danmark burde implementere screening for aortaaneurismer blandt mænd over 65 år og blandt personer med særlig risiko. Det var baseret på omfattende forskning, der viste, at tidlig opdagelse kan redde liv.

Men siden da? Stilhed.

Politikerne venter stadig

År efter år går uden implementering. Mens andre lande har sat screeningprogrammer i gang, sidder Danmark og venter. Ingen officiel tidsplan. Ingen klare svar på, hvornår eller hvordan det skal ske.

For sønen er det uforståeligt. Han ved ikke, om screening ville have reddet hans far. Måske ville det have gjort det. Måske ikke. Men han ved, at hans far aldrig fik chancen til at blive screenet. Og han ved, at tusindvis af andre danskere står i samme situation i dag.

“Jeg ved ikke, om screening ville have reddet min far. Men jeg vil have svar på, hvorfor politikerne venter med at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling,” skriver han i et debatindlæg.

En dokumenteret løsning

Screening for aortaaneurismer er ikke eksperimentelt. Det er ikke usikkert. Internationale studier har gentagne gange vist, at ultralydsscreening blandt højtrisiko-grupper reducerer dødeligheden betydeligt.

Sverige har implementeret det. Norge har implementeret det. Tyskland har implementeret det. Men Danmark? Danmark venter.

Sundhedsstyrelsen har gjort sit arbejde. Eksperterne har talt. Anbefalingen ligger på bordet. Spørgsmålet er nu politisk: Hvornår prioriterer Danmark at følge sin egen sundhedsmyndigheds råd?

En søn, der ikke giver op

Sønen giver ikke op. Han stiller spørgsmål. Han kræver svar. Og han er ikke alene. Bag hver aortaruptur står en familie, der kunne have været sparet for sorgen, hvis screening havde været tilgængelig.

Det er ikke en debat om økonomi eller ressourcer alene. Det er en debat om, hvorfor Danmark ikke handler, når løsningen er kendt, og når eksperterne har sagt ja.

Sundhedsstyrelsen anbefalede screening i 2022. Vi er nu flere år senere. Spørgsmålet bliver stadig vigtigere: Hvor længe skal Danmark vente?