Skraldespandene fylder mere og mere i danske hjem. Pap her, plast der, madaffald et tredje sted – og så skal der være plads til metal, kartoner og papir. For mange københavnere er det blevet en logistisk hovedpine, især når pladsen allerede er presset i små lejligheder og på trange gårdarealer.
Nu vil politikerne gøre op med det. Et forslag fra Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti skal undersøge, om affaldssorteringen kan simplificeres uden at gå på kompromis med miljøhensyn. Hvis det bliver vedtaget i Københavns Borgerrepræsentation torsdag, skal kommunens embedsmænd se nærmere på, om københavnerne kan klare sig med færre beholdere.
Konkret handler det om at teste, om metal kan samles sammen med plast og mad- og drikkekartoner i én beholder. Derudover skal det vurderes, om papir og pap kan kombineres i en fælles løsning. Hvis det virker, betyder det færre skraldespande og mere plads til det, der betyder noget i hverdagen.
Pladsen er ved at slippe op
Problemet er reelt. I mindre lejligheder er det næsten umuligt at finde plads til flere affaldsbeholdere, og på gårdene skal der også være rum til cykler, barnevogne, rollatorer og opholdsarealer. Pladsen er simpelthen ikke til det hele.
“Vi bliver nødt til at spørge, om vi har indrettet vores affaldssortering fornuftigt. For mange københavnerne er affaldssortering blevet mere bøvlet, end det behøver at være. De færreste har plads til en hel række skraldespande i en lille lejlighed, og i gårdene er pladsen også presset,” siger Signe Bøgevald Nielsen fra Liberal Alliance.
Forslagsstillerne ønsker også, at kommunen undersøger, hvor meget tid borgerne bruger på at sortere affald hver dag. Hidtil har fokus primært været på drift og miljøhensyn, men nu skal borgernes hverdag også veje tungt i ligningen.
Systemet skal passe til mennesker – ikke omvendt
Det er et principielt skift i tilgangen. I stedet for at tvinge københavnerne til at tilpasse sig systemet, skal systemet tilpasses deres virkelighed.
“Borgerne er ikke til for systemet. Det er systemet, der skal fungere for borgerne. Når vi beder københavnerne sortere mere og mere, skylder vi også københavnerne at undersøge om det kan gøres smartere og mere enkelt,” pointerer Signe Bøgevald Nielsen.
Hvis undersøgelsen viser, at færre beholdere er muligt uden at påvirke sorteringen negativt, kan det få stor betydning for dagligdagen i København. Det handler ikke bare om at få mere plads – det handler også om at gøre miljøindsatsen mere bæredygtig ved at gøre den mindre besværlig for folk.
Forslaget skal behandles i Københavns Borgerrepræsentation torsdag, og hvis det bliver vedtaget, kan vi forvente at se resultaterne af undersøgelsen inden for de kommende måneder.