De europæiske sværvægtere lægger nu hele deres politiske vægt bag et opsigtsvækkende ønske: Krigens parter skal til forhandlingsbordet. I en fælles udtalelse søndag aften melder Storbritannien, Frankrig og Tyskland sig klar til at støtte direkte forhandlinger om en våbenhvile mellem Rusland og Ukraine.
Det kan være et vendepunkt i den diplomatiske indsats for at stoppe krigen, der har hærget Europa siden invasionen i februar 2022. Udmeldingen kommer efter et vigtigt møde i London. Her mødtes Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, med den såkaldte E3-gruppe – den britiske premierminister Keir Starmer, den tyske forbundskansler Olaf Scholz og den franske præsident Emmanuel Macron.
En ny diplomatisk offensiv
Det er ikke tilfældigt, at opfordringen kommer lige nu. Zelenskyj har skiftet kurs og søger nu mere aktivt en direkte dialog med Moskva. De tre europæiske ledere roser i deres udtalelse Zelenskyjs forsøg på at finde en vej ud af krigen. Men de understreger samtidig, at enhver aftale skal bygge på respekten for internationale principper.
E3-gruppen mener, at den nuværende frontlinje bør være udgangspunktet for forhandlingerne. Det er en svær balancegang. For samtidig slår de fast, at grænser aldrig må ændres med militær magt. For at sikre en holdbar fred foreslår stormagterne en model, hvor Ukraine og Rusland taler direkte sammen – men med USA og Europa som aktive kontrollører på sidelinjen.
Brevet til Kreml og Putins afvisning
Det hele startede i torsdags. Her tog Zelenskyj det usædvanlige skridt at offentliggøre et åbent brev til Vladimir Putin. Han foreslog et møde ansigt til ansigt for at stoppe blodsudgydelserne. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Ukraine vil have krigen afsluttet gennem direkte kontakt mellem de to præsidenter.
Svaret fra den russiske præsident kom hurtigt, men det var langt fra det gennembrud, mange håbede på. I et svarbrev fredag fejede Putin forslaget af bordet og kaldte Zelenskyjs henvendelse for “uforskammet”. Den russiske leder sår tvivl om, hvad Ukraine egentlig vil med brevet.
– Var det en måde at skabe rammerne for et møde ansigt til ansigt, eller er det en måde at undgå at mødes ansigt til ansigt? Jeg tror, det var det sidste, lød det fra Putin ifølge Reuters.
Historisk perspektiv: Brudte løfter og fastlåste fronter
Siden invasionen i 2022 har Putin og Zelenskyj aldrig talt direkte sammen. Selvom embedsmænd har mødtes i både Abu Dhabi og Genève, er samtalerne hver gang endt i en blindgyde. Det store problem er de besatte områder – især Donbas-regionen, som Rusland nægter at give slip på.
Man skal kende historien for at forstå Ukraines skepsis. Putin påstår ofte, at Ukraine ikke er et rigtigt land, men Rusland har faktisk tidligere anerkendt landets suverænitet sort på hvidt. I 1994 underskrev Rusland Budapest-memorandummet. Her lovede de at respektere Ukraines grænser, hvis Ukraine til gengæld opgav sine atomvåben. Det er netop det tillidsbrud, der gør, at Zelenskyj nu kræver benhårde vestlige garantier.
Zelenskyj understreger, at Europas rolle er vigtigere end nogensinde. Ukraine må ikke stå alene ved forhandlingsbordet og risikere endnu en værdiløs aftale.
– For Ukraine har det altid været en prioritet, at Europas position og stemme i forhandlingerne er stærk, skriver han i et opslag på det sociale medie X.
Hvad sker der nu?
Selvom opbakningen fra stormagterne giver Zelenskyj rygstød, er vejen til fred stadig fyldt med forhindringer. Putins kontante nej tyder på, at Kreml ikke ser nogen fordel i at tale sammen endnu. Ikke så længe de stadig jagter militære mål på slagmarken.
Spørgsmålet er nu, om presset fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland – måske med hjælp fra USA – kan tvinge Rusland til at skifte mening. Indtil videre fortsætter kampene langs den frontlinje, som de europæiske ledere nu foreslår som udgangspunkt for fred.