Der er kommet nyt skred i diplomatiet omkring krigen i Ukraine. Søndag aften meldte lederne fra de tre europæiske stormagter – Storbritannien, Frankrig og Tyskland – deres officielle støtte til et forslag om direkte forhandlinger mellem Ukraine og Rusland. Udmeldingen er en direkte reaktion på et nyt diplomatisk fremstød fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj.
I en fælles udtalelse søndag aften giver den britiske premierminister Keir Starmer, den tyske forbundskansler Olaf Scholz og den franske præsident Emmanuel Macron deres fulde opbakning til en proces, der skal føre til en våbenhvile. Støtten kommer efter et møde i London, hvor Zelenskyj mødtes med den magtfulde E3-gruppe for at lægge en plan for krigens fremtid.
En ny kurs for fred
Forslaget bunder i en erkendelse af virkeligheden på slagmarken, men uden at give køb på de internationale principper. E3-gruppen understreger, at forhandlingerne ikke skal foregå i et tomrum. De skal tage udgangspunkt i den nuværende situation ved fronten, samtidig med at man holder fast i Ukraines ret til at være en selvstændig stat.
De tre ledere præciserer i udtalelsen, hvordan fundamentet for en kommende aftale bør se ud:
- Den nuværende kontaktlinje bør være udgangspunkt for forhandlingerne. Det er en pragmatisk tilgang til de fastlåste fronter, der længe har præget krigen.
- Internationale grænser må ikke ændres med magt. Lederne sender et utvetydigt signal til Moskva om, at man aldrig vil anerkende erobret land som en permanent løsning.
Brevudveksling mellem Kyiv og Moskva
Det diplomatiske drama tog for alvor fart i torsdags. Her valgte præsident Zelenskyj en usædvanlig vej til at få sit budskab frem til Moskva. Han offentliggjorde et åbent brev direkte adresseret til Vladimir Putin, hvor han foreslog et personligt møde for at få afsluttet den nu tre år lange fuldskala-krig.
Svaret fra Kreml kom allerede fredag. Her skrev Putin i et tilsvarende åbent brev, at han på nuværende tidspunkt ikke ser nogen grund til at mødes med den ukrainske præsident. Afvisningen viser med al tydelighed den dybe kløft og den totale mangel på tillid, der stadig er mellem de to parter.
Baggrund: Fra Budapest-memorandummet til E3-gruppens rolle
Betydningen af søndagens udmelding skal ses i lyset af den historie, som Putin i dag forsøger at omskrive. Selvom den russiske præsident gentagne gange har påstået, at Ukraine ikke er et “rigtigt land”, har Rusland faktisk tidligere skrevet under på det stik modsatte i juridisk bindende aftaler.
Tilbage i 1994 underskrev Rusland, USA og Storbritannien det såkaldte Budapest-memorandum. Her lovede russerne formelt at respektere Ukraines grænser og suverænitet mod, at Ukraine til gengæld opgav sine atomvåben. Når E3-gruppen nu insisterer på, at grænser ikke kan flyttes med magt, er det altså ikke bare en politisk holdning. Det er en fastholdelse af Ruslands egne, gamle løfter.
E3-gruppen består af Europas tre største militære og økonomiske magter, og de har længe været den uformelle motor i europæisk udenrigspolitik. At de nu træder så tydeligt frem, viser en europæisk vilje til at tage et større ansvar for sikkerheden på eget kontinent. Forslaget om direkte dialog kræver desuden, at både USA og Europa deltager aktivt, så en eventuel aftale får den nødvendige tyngde internationalt.
Hvad betyder det for fremtiden?
Det er en svær diplomatisk balancegang at bruge “kontaktlinjen” som udgangspunkt. Historisk set er lignende konflikter, som for eksempel Koreakrigen, endt med at man har frosset frontlinjerne uden nødvendigvis at anerkende hinandens krav formelt. Udfordringen her bliver at balancere realpolitik med international lov.
Selvom Putins hurtige afvisning lægger en dæmper på optimismen, er det et markant skifte, at Zelenskyj nu foreslår direkte forhandlinger med de største europæiske magter i ryggen. Det viser en ukrainsk ledelse, der er villig til at afsøge de diplomatiske veje, selv mens kampene raser. Spørgsmålet er nu, om det samlede pres fra E3-gruppen og USA på sigt kan tvinge Rusland tilbage til de principper, de selv skrev under på i 1994.