EU’s stats- og regeringsledere har torsdag besluttet at forlænge unionens økonomiske sanktioner mod Rusland med yderligere 12 måneder. Det er et skifte i EU’s håndtering af sanktionerne, som indtil nu er blevet forlænget hvert halve år.
Forlængelsen gælder de sanktioner, der rammer centrale dele af den russiske økonomi. Ifølge EU-præsident António Costas talsmand er medlemslandene nu blevet enige om at lade dem fortsætte et helt år frem.
Det er første gang siden sanktionerne blev indført, at EU vælger at forlænge dem med et helt år i stedet for seks måneder. Beslutningen sender et signal om, at medlemslandene ønsker mere stabilitet og mindre usikkerhed om den fælles linje over for Rusland.
Samtidig blev beslutningen truffet uden den politiske uro, der tidligere har præget flere af de halvårlige forlængelser. Ved tidligere lejligheder har Ungarns premierminister Viktor Orbán flere gange skabt dramatik omkring kravet om enstemmighed, når sanktionerne skulle fornys.
Denne gang lykkedes det EU-landene at samle sig uden den samme åbne konflikt. Det giver ifølge topmødets konklusioner plads til at rette blikket mod næste skridt: yderligere pres på Rusland.
På torsdagens EU-topmøde varslede medlemslandene også, at en ny sanktionsrunde er på vej. I konklusionerne om Ukraine slår lederne fast, at presset skal øges yderligere for at ramme den russiske krigsøkonomi hårdere.
Der står blandt andet: “EU er fortsat fast besluttet på at øge presset på Rusland yderligere og fortsætte med at svække Ruslands krigsøkonomi, så landet indstiller sin brutale aggressionskrig og indleder meningsfulde forhandlinger med henblik på fred”.
Den formulering peger på, at EU ikke kun vil fastholde de eksisterende sanktioner, men også bygge dem ud på flere centrale områder. Ifølge topmødets konklusioner vil medlemslandene især arbejde for at reducere Ruslands energiindtægter, begrænse aktiviteterne i landets såkaldte skyggeflåde og indføre flere restriktioner mod det russiske banksystem.
Skyggeflåden dækker over de skibe, som Rusland og tilknyttede aktører bruger til blandt andet at transportere olie uden om vestlige restriktioner. Netop det område har fået stadig større opmærksomhed i EU, fordi det vurderes at være en vigtig kanal for russiske indtægter trods de eksisterende sanktioner.
Også banksektoren står igen til at blive ramt. Her er målet at gøre det sværere for Rusland at gennemføre internationale finansielle transaktioner og dermed begrænse landets økonomiske handlefrihed.
EU-landenes ledere lægger samtidig op til, at den næste sanktionspakke bliver vedtaget hurtigt. I konklusionerne hedder det: “Det Europæiske Råd opfordrer til en hurtig vedtagelse af den 21. sanktionspakke”.
Det understreger, at torsdagens beslutning ikke kun handler om at forlænge den nuværende kurs, men også om at forberede nye tiltag med kort tidshorisont.
Et andet centralt element i EU’s strategi er fortsat koordinering med internationale partnere. Lederne peger på, at sanktionerne fortsat skal samordnes med G7-landene og andre ligesindede lande. Den fælles koordinering skal både øge presset på Rusland og mindske risikoen for, at sanktionerne mister effekt, fordi virksomheder eller stater finder alternative veje uden om dem.
Netop håndhævelse og lukning af smuthuller fylder mere i EU’s arbejde end tidligere. Når sanktioner skal virke efter hensigten, kræver det ikke kun nye forbud, men også kontrol med, hvordan de eksisterende regler bliver omgået. Derfor fremhæver topmødets konklusioner også behovet for at styrke håndhævelsen af de allerede gældende sanktioner.
Beslutningen om at forlænge sanktionerne i et helt år kan derfor læses som mere end en teknisk forlængelse. Den viser, at EU forsøger at gøre sin Rusland-politik mere langsigtet og mindre sårbar over for tilbagevendende interne opgør hver sjette måned.
Samtidig lægger topmødet op til, at presset på Moskva skal øges yderligere i den kommende tid. Fokus bliver især rettet mod de områder, hvor Rusland fortsat kan skaffe store indtægter eller komme uden om vestlige begrænsninger.
For Ukraine betyder beslutningen, at EU fastholder presset på Rusland. For Rusland betyder den, at unionen ikke blot holder fast i de eksisterende sanktioner, men allerede gør klar til næste stramning.
/ritzau/