Mette Frederiksen fik onsdag det, hun længe har arbejdet for på europæisk plan: Et flertal i EU stemte for, at arbejdet med udrejsecentre uden for Europa kan fortsætte. Målet er at gøre det lettere at sende udlændinge uden lovligt ophold ud af EU.
Statsministeren lagde ikke skjul på sin tilfredshed efter afstemningen. På sociale medier kaldte hun beslutningen en markant sejr for den linje, hun i flere år har presset på for sammen med andre europæiske ledere. Hun pegede samtidig på ønsket om, at Europa igen skal have bedre kontrol med sine ydre grænser.
Men mens Frederiksen fejrede resultatet udadtil, meldte en ny udfordring sig hurtigt på hjemmefronten. Afstemningen har sat spot på, at der ikke er fuld opbakning til den hårde kurs blandt partier, som normalt støtter regeringen.
Afstemning giver ny debat om regeringens sammenhold
Flere partier tæt på regeringen stemte imod forslaget i Europa-Parlamentet. Det gælder blandt andre SF og Radikale Venstre. Dermed blev afstemningen ikke kun en europæisk markering af en strammere kurs, men også en påmindelse om, at udlændingepolitikken stadig er et af de mest følsomme og splittende emner i dansk politik.
Det har fået Venstres formand, Troels Lund Poulsen, til at rette kritik mod regeringen. Han mener, at sagen viser en klar forskel mellem regeringens retorik og den reelle opbakning, når konkrete forslag kommer til afstemning.
Ifølge Troels Lund Poulsen viser forløbet, at regeringen gerne vil fremstå stram i udlændingepolitikken, men at enigheden forsvinder, når beslutningerne skal føres ud i livet. Kritikken rammer et område, hvor Socialdemokratiet i årevis har forsøgt at placere sig som et parti med fast kontrol over udlændingepolitikken.
Frederiksen står i et politisk spændingsfelt
For Mette Frederiksen er sagen mere end blot en enkelt afstemning i Bruxelles og Strasbourg. Den peger ind i en større balancegang, som statsministeren har skullet håndtere i længere tid.
På den ene side har hun profileret sig som en af de europæiske regeringsledere, der klarest ønsker en strammere asyl- og migrationspolitik. Hun har blandt andet søgt samarbejde med ledere, der deler ønsket om at begrænse irregulær migration og finde nye modeller til at håndtere asylansøgere og personer uden lovligt ophold.
På den anden side skal hun navigere i et dansk politisk landskab, hvor opbakningen til den linje ikke er den samme over hele linjen. Når partier i hendes parlamentariske grundlag går imod et centralt element i politikken, bliver det sværere at fastholde billedet af en samlet front.
Det er netop den modsætning, der nu får ny opmærksomhed. Udadtil vil statsministeren stå som en drivkraft bag en ny europæisk kurs. Indadtil møder hun modstand fra partier, som ellers udgør en del af hendes parlamentariske grundlag.
EU-beslutningen kan få betydning langt ud over afstemningen
Selve afstemningen betyder ikke, at udrejsecentre uden for Europa nu bliver indført med det samme. Beslutningen åbner for, at arbejdet kan fortsætte, og at der kan forhandles videre om konkrete modeller. Der er derfor stadig et stykke fra politisk signal til praktisk løsning.
Alligevel er afstemningen vigtig, fordi den viser, at idéen om eksterne løsninger fortsat har politisk medvind i dele af Europa. For Frederiksen er det et argument for, at hendes linje ikke længere står alene, men tværtimod vinder fodfæste i flere lande.
Hun skrev efter afstemningen, at Europa skal tage kontrollen med grænserne tilbage
. Samtidig pegede hun på, at hun vil arbejde videre med konkrete forhandlinger sammen med blandt andre Italiens premierminister Giorgia Meloni.
Det understreger, at statsministeren ser sagen som en del af en større europæisk omlægning. Men hjemme i Danmark er spørgsmålet nu også, hvor stærkt mandat hun reelt har, når partier, der normalt støtter regeringen, ikke står samlet bag kursen.
Et ømt punkt i dansk politik
Udlændingepolitik har i årtier været et område, hvor regeringer er blevet målt hårdt på både troværdighed og handlekraft. Derfor kan selv mindre sprækker hurtigt vokse sig til større politiske problemer, hvis modstanderne får mulighed for at så tvivl om sammenholdet.
Det er den åbning, oppositionen nu forsøger at udnytte. Troels Lund Poulsen skrev efter afstemningen, at regeringen siger ét og gør noget andet
. Med den formulering forsøger han at gøre sagen til et spørgsmål om troværdighed snarere end blot uenighed om et enkelt forslag.
For Mette Frederiksen bliver den næste udfordring derfor ikke kun at holde fast i den europæiske dagsorden, men også at håndtere kritikken herhjemme. Hvis hun vil fastholde rollen som en af de stærkeste fortalere for en stram kurs i Europa, kræver det samtidig, at hun kan vise, at der er politisk opbakning bag linjen i Danmark.
Afstemningen i EU blev dermed både en sejr og en advarsel. Sejren ligger i, at et omstridt forslag nu lever videre på europæisk niveau. Advarslen ligger i, at sagen samtidig har blotlagt en politisk uenighed, som kan blive svær at ignorere i den danske debat.