Krigen i Ukraine foregår langt fra Danmark, men udviklingen i Østersøområdet bliver nu fulgt med stigende alvor.
Krigshistoriker Jakob Seerup vurderer, at Rusland i en skærpet konflikt kan vælge at lægge pres på NATO’s østlige flanke. I den sammenhæng nævner han både de baltiske lande og Bornholm som mulige mål for russisk opmærksomhed.
Vurderingen kommer i kølvandet på de omfattende ukrainske angreb mod den russiskbesatte Krim-halvø, hvor Ukraine ifølge flere analyser forsøger at svække Ruslands militære muligheder ved at ramme infrastruktur og forsyningslinjer.
Ifølge Seerup kan et russisk træk have et klart strategisk formål: at tvinge NATO-landene til at flytte fokus og ressourcer væk fra Ukraine og over på beskyttelsen af egne territorier.
Det er ikke en analyse, der kun bliver fremført i Danmark. Jakob Seerup peger på, at lignende vurderinger også findes i flere af Danmarks nabolande, hvor udviklingen i regionen bliver læst som et muligt tegn på, at Rusland kan forsøge at udvide presset geografisk.
“Nogen synes, det lyder hen i vejret, men i vores nabolande er det en gængs analyse.”
Bornholm bliver i den sammenhæng nævnt, fordi øen ligger strategisk placeret i Østersøen og tæt på områder, hvor spændingerne mellem Rusland og NATO allerede er høje. De baltiske lande har længe været betragtet som særligt udsatte i tilfælde af en yderligere optrapning, men advarslen peger altså også på, at Danmark ikke nødvendigvis står uden for Ruslands kalkuler.
Bekymringen vokser samtidig med, at spændingerne mellem Rusland og Vesten er blevet skærpet efter nye ukrainske angreb mod mål på Krim. Halvøen har stor militær betydning for Rusland, og angrebene bliver derfor opfattet som mere end blot symbolske markeringer.
Ruslands præsident Vladimir Putin har desuden varslet et modsvar, hvis europæiske lande bliver brugt som udgangspunkt for angreb mod russisk territorium. Den melding har fået flere observatører til at rette blikket mod Østersøen, hvor både geografi, militær tilstedeværelse og politiske spændinger gør området særligt følsomt.
Samtidig har Polens udenrigsminister advaret om, at Rusland kan være i gang med at forberede en såkaldt falsk flagoperation. Det dækker over et scenarie, hvor et angreb eller en provokation bliver iscenesat eller udnyttet som begrundelse for yderligere handlinger.
Den type advarsler bliver taget alvorligt, fordi de kan være med til at ændre vurderingen af, hvor hurtigt en konflikt kan brede sig, og hvilke områder der kan blive trukket ind i et større sikkerhedspolitisk opgør.
På Krim fortsætter Ukraine imens sin strategi med at lægge pres på russiske installationer og forsyningsveje. Ifølge flere analyser retter angrebene sig mod broer, veje, havne og andre nøglepunkter, som er afgørende for Ruslands mulighed for at understøtte sine militære operationer i området.
Angrebene har allerede haft mærkbare konsekvenser på halvøen. Der meldes blandt andet om begrænsninger på brændstof og transport, hvilket understreger, at presset ikke kun rammer militære mål, men også påvirker hverdagen i området.
Det er netop denne udvikling, der får flere eksperter til at overveje, hvordan Rusland kan vælge at reagere, hvis presset på Krim fortsætter eller vokser. Et direkte modsvar mod Ukraine er én mulighed, men et forsøg på at skabe usikkerhed andre steder i Europa bliver også nævnt som et realistisk scenarie i flere analyser.
For Danmark betyder det, at Bornholm igen bliver nævnt i en sikkerhedspolitisk sammenhæng, hvor øens placering gør den relevant i en bredere strategisk vurdering. Der er ikke tale om en konkret varsling om et forestående angreb, men om en advarsel om, hvordan Rusland kan tænkes at bruge pres mod NATO for at ændre alliancens prioriteringer.
“Nogen synes, det lyder hen i vejret, men i vores nabolande er det en gængs analyse.”
Udviklingen bliver derfor fulgt tæt, ikke kun i Ukraine og Rusland, men også i landene omkring Østersøen. For selv om kampene fortsat udspiller sig langt fra dansk jord, viser de nye vurderinger, at konsekvenserne af krigen kan komme tættere på Danmark, end mange hidtil har regnet med.