Det er blevet en dyr fornøjelse at rulle ud på de danske landeveje. Priserne på benzin og diesel har de seneste år slået bunden ud af mange husholdningsbudgetter, og det kan nu ses direkte på den måde, vi kører bil på. En ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser nemlig, at flere og flere danskere vælger at lette foden fra speederen for at spare på de dyre dråber.
Økonomien styrer farten
Tallene er ikke til at tage fejl af. Hver femte bilist i en benzin- eller dieselbil har sænket farten sammenlignet med for blot et år siden. Det er en mærkbar ændring i trafikken, og forklaringen skal findes direkte i pengepungen. Blandt de bilister, der har ændret vaner, peger hele 45 procent på de høje brændstofpriser som den vigtigste årsag til beslutningen.
Det hænger tæt sammen med verdenssituationen. Uro i Mellemøsten og globale spændinger har skabt usikkerhed på oliemarkedet, og det har sendt priserne på de danske tankstationer på himmelflugt. For mange danskere er bilen ikke en luksus, men en nødvendighed for at få hverdagen til at hænge sammen. Og når prisen på transport stiger, må man finde besparelserne andre steder.
Jakob Bøving Arendt, direktør i Rådet for Sikker Trafik, forstår godt den svære situation, som mange bilister står i:
“Jeg forstår godt danskernes bekymring for de højere brændstofpriser, især for dem, der er afhængige af bilen i hverdagen, hvor prisen har stor indflydelse på privatøkonomien.”
En uventet gevinst for sikkerheden
Selvom det er de tomme lommer, der får folk til at køre langsommere, følger der en positiv sidegevinst med. Det vækker glæde hos eksperterne. For når farten falder, falder risikoen for alvorlige ulykker nemlig også. Det er en kendt sag, at selv små dyk i gennemsnitsfarten kan betyde forskellen på liv og død i trafikken.
Fart er stadig en af de største syndere på vejene. Statistikken viser, at for høj hastighed spiller en rolle i næsten fire ud af ti dødsulykker. Derfor ser eksperterne den nye tendens som en kærkommen hjælp til at få antallet af ofre i trafikken ned.
Jakob Bøving Arendt ser derfor også lyspunkter i de ellers dystre tal:
“Omvendt kan dette føre til, at flere i højere grad overholder fartgrænserne, hvilket er meget vigtigt for trafiksikkerheden.”
Kampagne mod den tunge speederfod
De ændrede vaner falder sammen med en stor indsats fra myndighedernes side. Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med 81 af landets kommuner kørt kampagnen “Sænk farten bare lidt”. Den var planlagt længe før priserne stak af, men budskabet er mere aktuelt end nogensinde før.
Budskabet er simpelt: Selv en lille smule lavere fart gør en forskel. Det gælder både bremselængden, hvis det går galt, og bilens brændstoføkonomi. Kører man bare et par kilometer i timen langsommere, kan man mærke det på rækkevidden. Det skyldes, at luftmodstanden stiger voldsomt, når farten ryger op.
Spørgsmålet er nu, om de nye vaner bider sig fast. Hvis priserne falder igen, vender vi så tilbage til den tunge speederfod, eller har vi opdaget værdien af at tage det lidt mere med ro? Kombinationen af en presset pengepung og et øget fokus på sikkerhed kan måske skabe en varig ændring på vejene. En kultur, hvor hensynet til både miljø, økonomi og medtrafikanter vejer tungere end at komme hurtigt frem.