Søndag morgen rykkede eksperter fra FN’s atomenergiagentur (IAEA) ud til en kritisk inspektion af det russisk-kontrollerede atomkraftværk i Zaporizjzja. Det sker efter et droneangreb lørdag, der ramte det enorme anlæg i det sydlige Ukraine. Angrebet har endnu en gang skabt fornyet frygt for sikkerheden ved Europas største atomkraftværk.
IAEA-holdet på stedet har set konkrete skader på ydersiden af en turbinebygning. Helt specifikt er det gået ud over en metalluge flere etager oppe. Selvom angrebet har efterladt tydelige spor, er der heldigvis ingen tegn på lækage af radioaktivt materiale.
Ifølge agenturet viser de seneste målinger, at strålingsniveauerne på og omkring værket stadig er normale. IAEA har efterfølgende delt deres observationer på det sociale medie X. Her konstaterer de, at skaderne “stemmer overens med virkningen af et droneangreb”.
Beskyldningerne fyger gennem luften
Som vi har set det så mange gange før ved Zaporizjzja-værket, blev de fysiske eksplosioner hurtigt fulgt op af en verbal krig mellem de stridende parter. Det russiske statslige atomenergiagentur, Rosatom, var hurtigt ude med en anklage mod Ukraine for at stå bag droneangrebet.
Men fra ukrainsk side bliver anklagerne afvist blankt. Ukraines militær kalder den russiske udlægning for “endnu et propagandakneb”, der kun har til formål at sværte Ukraine til og skabe frygt i det internationale samfund. Den slags informationskrig har været en fast del af hverdagen, siden russiske tropper indtog værket i marts 2022.
En farlig brik i krigens spil
Alvoren er svær at overvurdere. Zaporizjzja-atomkraftværket råder over seks reaktorer og var før krigen helt afgørende for Ukraines energiforsyning. Men siden den russiske besættelse har værket været ramt af alt fra beskydninger og strømafbrydelser til store tekniske udfordringer.
Værket ligger klos op ad frontlinjen. Gennem de sidste to år har begge parter anklaget hinanden for at bruge anlægget som skjold for militært udstyr eller som mål for provokationer. IAEA har advaret igen og igen: Den militære aktivitet omkring værket bringer os faretruende tæt på en atomulykke, der potentielt kan overgå Tjernobyl-katastrofen.
Hvad betyder skaderne på turbinebygningen?
Selvom det ikke er selve reaktoren, der er blevet ramt i denne omgang, er skader på en turbinebygning ikke uden betydning. Det er her, dampen fra reaktoren driver de turbiner, der producerer strøm. Selvom bygningerne ikke indeholder det nukleare brændsel, er de en kritisk del af værkets infrastruktur.
Enhver skade på de tekniske anlæg kan i værste fald ramme værkets evne til at køle reaktorerne ned. De fleste af værkets reaktorer er i øjeblikket i såkaldt “cold shutdown” (kold nedlukning), men de kræver stadig konstant overvågning og strøm til kølesystemerne. Det er nødvendigt for at fjerne restvarme og forhindre en nedsmeltning af det brugte brændsel.
IAEA’s svære mission
Siden september 2022 har IAEA haft en permanent mission på værket. Deres opgave er at overvåge sikkerheden og fungere som uafhængige observatører i en zone, hvor sandheden ofte er det første offer.
Generaldirektør Rafael Grossi har i månedsvis kæmpet for at få etableret en sikkerhedszone omkring værket, men indtil videre uden held. De konstante droneangreb og granatnedslag understreger, hvor skrøbelig situationen er. Hver gang en drone rammer, sender det chokbølger gennem det internationale diplomati.
Eksperter peger på, at den største risiko lige nu måske ikke er et direkte hit på en reaktor, men derimod et totalt blackout. Hvis værket mister forbindelsen til det eksterne elnet på grund af kampene, er det afhængigt af dieselgeneratorer for at holde kølesystemerne kørende. Hvis de svigter, tikker uret mod en katastrofe.
Lørdagens hændelse er en dyster påmindelse om, at krigen i Ukraine ikke kun udkæmpes i skyttegrave. Den foregår også i umiddelbar nærhed af teknologi, der kræver absolut stabilitet og fred for at forblive sikker.