Sagen om det mulige brandattentat i hjertet af Aarhus har taget en opsigtsvækkende drejning. Torsdag kunne Østjyllands Politi nemlig fortælle, at de har fundet frem til den person, der mistænkes for at have overhældt en bygning i Nørre Allé med benzin. Bygningen huser blandt andet en moské, der tilhører Dansk Islamisk Trossamfund.
Den mistænkte er en mindreårig dreng, som politiet fandt frem til mandag efter et større efterforskningsarbejde. Sagen har vakt stor opsigt. Angreb mod religiøse samlingssteder bliver nemlig altid taget meget alvorligt af myndighederne. Men selvom politiet nu har fat i en mistænkt, er der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Især motivet bag den farlige handling mangler der svar på.
Benzin og indbrud i nattens mulm og mørke
Det hele startede natten til søndag den 26. maj. Politiet fik først en anmeldelse om et indbrud i Aarhus C, men da betjentene nåede frem, var situationen langt mere alvorlig end et simpelt tyveri. Gerningsmanden var ikke bare brudt ind, men havde også hældt benzin ud flere steder og forsøgt at sætte ild til det.
Det var formentlig rent held, at ilden aldrig fik fat. Bygningen i Nørre Allé ligger nemlig i et tætbebygget område, hvor en brand hurtigt kunne have spredt sig og bragt liv i fare. Aarhus Stiftstidende har tidligere skrevet, at bygningen ejes af Dansk Islamisk Trossamfund. Det har fået mange til at spekulere i, om der er tale om en hadforbrydelse.
Uden for strafferækkevidde
Det mest opsigtsvækkende i sagen er drengens alder. Da han er under den kriminelle lavalder på 15 år, kan det danske retssystem ikke bruge de sædvanlige værktøjer. Han kan hverken sigtes, fængsles eller stilles for en dommer. I Danmark er reglerne nemlig sådan, at børn under 15 år ikke skal i fængsel. De skal i stedet hjælpes gennem det sociale system.
Men det betyder ikke, at sagen bare bliver glemt. Når et barn begår noget så alvorligt som brandstiftelse, tager de sociale myndigheder over. De skal nu kigge på drengens hjemmeforhold, skole og trivsel for at forstå, hvad der gik galt. I de groveste sager kan Ungdomskriminalitetsnævnet gå ind i sagen og lave faste rammer for børn helt ned til 10 år.
Efterforskningen fortsætter bag lukkede døre
Selvom der ikke kommer en almindelig retssag, arbejder Østjyllands Politi stadig på højtryk for at få alle detaljer på plads. Politiet holder kortene tæt til kroppen, når det kommer til drengens præcise alder eller hans tilknytning til området, men de bekræfter, at han er blevet afhørt.
Efterforskningsleder Flemming Nørgaard understreger i en pressemeddelelse, at politiet ikke er færdige endnu:
” – Vi mangler fortsat at klarlægge motivet og hændelsesforløbet, så der er stadig en del arbejde foran os. Vi er kommet et stort skridt videre, men vi skal have lagt nogle flere brikker, før vi har et samlet billede af sagen,” siger han.
Det store spørgsmål er nu, om drengen var alene om det, eller om andre har lokket ham til det. Samtidig undersøger politiet, om det var helt tilfældigt, at det lige var den bygning, det gik ud over, eller om det var et målrettet angreb mod moskeen. Politiet bekræfter, at bygningens funktion indgår i efterforskningen, men de har endnu ikke lagt sig fast på et motiv.
Samfundets reaktion på angreb mod religiøse institutioner
Brandstiftelse mod religiøse bygninger bliver altid set på med stor alvor i Danmark. Uanset om det er en voksen eller et barn, der står bag, sender det chokbølger gennem lokalområdet, når steder, der forbindes med tro og tryghed, bliver angrebet.
I Aarhus har der før været fokus på sikkerheden ved religiøse huse, og denne sag vil nok starte debatten igen. Hvordan beskytter vi de her steder bedst? Og hvordan undgår vi, at helt unge ender med at gøre noget så voldsomt? Lige nu ligger sagen hos de sociale myndigheder, mens politiet gør deres arbejde færdigt, så de sidste brikker i det svære puslespil kan falde på plads.