Der er normalt fredeligt i Kattegat, men torsdag aften blev stilheden på Anholt afbrudt af et usædvanligt og ret makabert syn. En enorm hval er strandet i vandkanten, kun omkring 75 meter fra øens kyst.
Miljøstyrelsen bekræfter i et skriftligt svar til Ritzau, at der er tale om et større havpattedyr, som har ligget i vandet i et stykke tid. Og nyheden om fundet har allerede spredt sig hurtigt blandt øens beboere.
Selvom det mægtige dyr er et fascinerende syn, er beskeden fra myndighederne ikke til at tage fejl af: Hold afstand. Den døde hval er nemlig en reel sikkerhedsrisiko for de mange nysgerrige, der kigger forbi.
En tikkende bombe af gas og smitte
Når et dyr i den størrelse begynder at rådne, starter en biologisk proces, der kan forvandle kadaveret til en tikkende bombe. Bakterier inde i hvalen producerer nemlig store mængder gas – blandt andet metan og svovlbrinte.
Fordi huden er ekstremt stærk, kan trykket stige så meget, at hvalen bogstaveligt talt eksploderer. Det kan ske, hvis der går hul på huden, eller hvis trykket indefra simpelthen bliver for voldsomt.
Men det er ikke kun eksplosionsfaren, man skal passe på. Miljøstyrelsen advarer også om smittefare, da døde havpattedyr kan bære på sygdomme, som smitter mennesker. Derfor skal man hverken røre ved dyret eller vandet omkring det.
Ekspert: Det ligner en pukkelhval
De officielle eksperter har endnu ikke lagt sig fast på arten, men lokalt har man allerede haft kikkerten fremme. Morten Abildstrøm, der er opsynsmand hos Naturstyrelsen på Anholt, følger situationen tæt.
Han vurderer over for TV 2 Østjylland, at der er tale om en pukkelhval. Og han lægger ikke skjul på, at det er et imponerende syn, selvom omstændighederne er tragiske.
“Den er ret stor. Når man kigger på den med kikkert, kan man se, at den er 10 til 15 meter,” lyder det fra Morten Abildstrøm. Den størrelse passer godt på en fuldvoksen pukkelhval.
Venter på lavvande og vævsprøver
Beredskabet for strandede havpattedyr holder nu øje med situationen. Planen er at vente på, at det bliver lavvande fredag. Her vil eksperter forsøge at tage vævsprøver, så man kan få fastslået både arten og den præcise dødsårsag.
Fundet ved Anholt står ikke alene. Tidligere på året ramte en bølge af strandinger både Ålbæk Bugt, Fanø og Blåvandshuk, hvor flere kaskelothvaler døde som følge af menneskelig påvirkning.
Nu skal de kommende undersøgelser vise, om hvalen ved Anholt er død af naturlige årsager eller på grund af mennesker. Indtil da ligger den som en dyster påmindelse om de tragedier, der udspiller sig under havoverfladen.