Det politiske landkort i Virginia bliver liggende, som det er. USA’s Højesteret har fredag sat en effektiv stopper for et forsøg på at lave om på delstatens valgkredse – en plan, der ellers kunne have givet Demokraterne en tiltrængt fordel i kampen om magten i Washington D.C.
Afgørelsen kommer, efter at Demokraterne i Virginia havde anket en dom fra en lavere instans. Her valgte man nemlig at underkende de foreslåede valgkort, og det sendte chokbølger gennem den demokratiske lejr. Nu har Højesteret afvist at tage sagen op, og dermed bliver de nuværende kredse stående, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Vælgerne ville have noget andet
Sagen vækker opsigt, fordi et flertal af vælgerne i Virginia faktisk har stemt for at ændre måden, man tegner valgkredse på. Men jura og politik følges sjældent ad i det amerikanske retssystem, og de juridiske slagsmål om de konkrete kort har været både lange og seje.
At Højesteret vælger ikke at gribe ind, bunder i en fast kutyme. Som udgangspunkt blander de ni dommere i Washington sig nemlig sjældent i delstaternes egne juridiske slagsmål. Ifølge nyhedsbureauet Associated Press (AP) er reglerne klare:
“Højesteret griber normalt ikke ind i sager, der er afgjort ved delstatslige domstole, medmindre sagen relaterer sig til føderal lovgivning.”
Da dommerne ikke mente, at sagen i Virginia i tilstrækkelig grad udfordrede den føderale lovgivning, fik den tidligere afgørelse lov til at stå ved magt.
Mandater på spil
Det lyder måske tørt at diskutere streger på et landkort, men i amerikansk politik handler det om overlevelse. Lige nu er magtbalancen i Virginia knivskarp: Seks demokrater og fem republikanere repræsenterer delstaten i Repræsentanternes Hus.
Hvis kortet var blevet tegnet om til Demokraternes fordel, vurderer eksperter, at partiet kunne have sikret sig flere mandater. Og i en tid, hvor det samlede flertal i Kongressen hænger i en tynd tråd, kan få mandater være forskellen på, om en præsident kan få sin politik igennem eller ej.
Gerrymandering: Kunsten at tegne sig til magten
Kampen i Virginia står ikke alene. Den er en del af det fænomen, man kalder “gerrymandering”. Det dækker over kunsten at tegne valgkredse så kreativt, at man maksimerer sit eget partis chancer, mens man spreder modstanderens vælgere så tyndt som muligt.
Begge de store partier bruger taktikken til at få mere indflydelse i Washington. Selvom de amerikanske valgkredse som regel kun skal rettes til hvert tiende år, har de seneste år budt på en bølge af forsøg på at ændre dem midt i perioden.
Debat om politisering
Det, der gør fredagens afgørelse ekstra bitter for Demokraterne, er sammenligningen med en sag fra Alabama. Her valgte Højesteret nemlig en anden vej, der i praksis lod Republikanerne bruge et valgkort til deres egen fordel, mens de juridiske slagsmål kørte videre. Den forskel puster til debatten om, hvorvidt domstolen er blevet for politisk.
Udover Virginia og Alabama raser de juridiske kampe i flere andre stater, herunder Louisiana og Texas. Det er et slagsmål, der foregår i retssalene, men som i sidste ende rammer vælgerne direkte ved stemmeboksene.
Lige nu er magten i Washington delt, og kampen om flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet er ekstremt intens. Med Højesterets nej i Virginia er vejen til et demokratisk comeback i delstaten lige blevet en anelse stejlere.