Danske forbrugere er stadig mere bekymrede end optimistiske, når de ser på økonomien. Men efter en svag måling i maj viser juni-tal fra Danmarks Statistik, at pessimismen er blevet mindre markant.
Forbrugertillidsindikatoren lander i juni på minus 14,0. Det er fortsat et klart negativt niveau, men samtidig en tydelig forbedring fra maj, hvor indikatoren blev opgjort til minus 19,8.
Dermed fortsætter billedet af danskere, der stadig ser mørkt på økonomien, selv om stemningen er blevet en smule lysere. Danmarks Statistiks måling har nu været negativ i snart fem år, og juni bryder altså ikke med det mønster. Men tallene viser trods alt, at humøret ikke er blevet dårligere denne gang.
Fremgangen i juni hviler ikke kun på én enkelt del af målingen. Fire af de fem underliggende faktorer er gået frem. Det peger på en bredere forbedring i forbrugernes vurdering af både privatøkonomien og den samlede danske økonomi.
Forbrugertilliden bygger på en rundspørge blandt et repræsentativt udsnit af voksne danskere. Her svarer deltagerne på spørgsmål om deres egen økonomiske situation og deres syn på dansk økonomi – både sådan som den ser ud nu, og hvordan de forventer, at den vil udvikle sig fremover. Svarene bliver samlet i én indikator, hvor positive tal afspejler optimisme, mens negative tal viser, at de negative forventninger fylder mest.
Målingen bliver fulgt tæt, fordi den ofte bliver brugt som pejlemærke for, hvordan privatforbruget kan udvikle sig. Når forbrugerne føler sig mere trygge ved økonomien, kan det smitte af på lysten til at bruge penge. Omvendt kan vedvarende usikkerhed få husholdningerne til at holde igen og lægge flere penge til side.
Hos Danske Bank peger analytiker Asger Wilhelm Dalsjø på, at den forbedrede måling næppe kan forklares med den internationale udvikling omkring USA og Iran. Ifølge ham blev svarene nemlig indsamlet, før udviklingen mellem de to lande tog den seneste drejning.
Han vurderer i stedet, at forklaringen især skal findes i danskernes økonomi herhjemme. Øget købekraft kan være med til at løfte stemningen, blandt andet fordi flere husholdninger står til at få lidt mere luft i budgettet.
“Mange har fået betydelige skattelettelser, og lavere afgifter – ikke mindst på el – giver flere penge mellem hænderne i 2026.”
Dertil kommer, at højere overførselsindkomster ifølge analysen også kan spille en rolle. Det kan især få betydning for de grupper, der har været hårdest presset af stigende priser og strammere privatøkonomi i de senere år. Når flere får lidt større rådighedsbeløb, kan det være nok til at ændre forventningerne, selv om den samlede tillid stadig er negativ.
Hos Sydbank ser cheføkonom Søren Kristensen også den nye måling som et tegn på, at dansk økonomi kan få en vis støtte fra forbrugerne i den kommende tid. Han forventer ikke, at husholdningerne pludselig åbner pengepungen i samme tempo, som indkomsterne stiger. Men selv en mindre ændring i danskernes spareadfærd kan få betydning.
“Vi forventer stadig, at den såkaldte opsparingskvote vil være til den høje side, men selv et mindre fald i vores forkærlighed for sparegrisen ville kunne aflæses direkte i dansk økonomi.”
Netop opsparingen har været et vigtigt træk i dansk økonomi gennem de senere år. Mange husholdninger har valgt at holde igen med større køb, selv når indkomsten er steget. Det afspejler en forsigtighed, som også kan ses i forbrugertilliden: Danskerne har ikke for alvor rystet usikkerheden af sig, selv om flere økonomiske nøgletal har udviklet sig i en mere positiv retning.
Juni-målingen ændrer derfor ikke ved hovedbilledet af en befolkning, der stadig ser med skepsis på fremtiden. Men den viser, at noget af modviljen har lagt sig. Og når forbedringen samtidig er bredt funderet i målingens delkomponenter, peger det på, at udviklingen ikke kun skyldes et enkelt udsving.
Spørgsmålet er nu, om den lidt bedre stemning holder i de kommende måneder. Hvis højere købekraft og lavere afgifter faktisk får flere til at føle sig mere økonomisk trygge, kan det på sigt løfte privatforbruget. Foreløbig er signalet dog først og fremmest, at pessimismen stadig dominerer – bare ikke helt så tungt som tidligere på året.
/ritzau/