Regeringens skærpede klimamål for 2035 møder nu kritik fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS, som vurderer, at der mangler store beløb, hvis ambitionen skal blive til virkelighed.
Ifølge en ny analyse fra CEPOS kan der være brug for omkring fem milliarder kroner ekstra om året oven i de cirka fire milliarder kroner, der allerede er sat af til klimaindsatsen. Det betyder, at den samlede regning kan vokse markant, hvis Danmark skal nå målet om at reducere drivhusgasudledningerne med 85 procent frem mod 2035.
Analysen er omtalt af TV 2 og bygger på de beregninger, som regeringen selv brugte, da 2035-målet blev lagt fast. CEPOS’ hovedpointe er, at de sidste procentpoint i udledningsreduktionerne bliver væsentligt dyrere at hente hjem end de første.
Det skyldes ifølge tænketanken, at de mest oplagte og billigste reduktioner allerede er gennemført eller sat i gang. Når Danmark nærmer sig de meget høje reduktionsmål, bliver det både sværere og dyrere at finde nye steder at skære i udledningerne.
CEPOS’ analysechef Otto Brøns-Petersen retter derfor kritik mod regeringens økonomiske planlægning. Ifølge TV 2 siger han: “Fem milliarder kroner om året er ikke småpenge. Det svarer til nogle af de største økonomiske prioriteringer i regeringsgrundlaget, men regeringen har endnu ikke forklaret, hvor pengene skal komme fra.”
Kritikken rammer ned i en debat, der længe har præget dansk klimapolitik: Ambitionerne er høje, men finansieringen af de konkrete tiltag står ofte mindre klart. Regeringen har tidligere oplyst, at finansieringen af de enkelte initiativer bliver fremlagt senere, og med CEPOS’ analyse vokser presset for en mere detaljeret plan.
Baggrunden er, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets egne fremskrivninger ifølge omtalen viser, at vedtagne tiltag kan bringe Danmark tæt på en reduktion på 80 procent i 2035. Det betyder, at en stor del af vejen mod målet allerede er dækket af den politik, der er vedtaget.
Men forskellen mellem 80 og 85 procent er ifølge CEPOS ikke bare et mindre ekstra skridt. Tværtimod vurderer tænketanken, at netop de sidste reduktioner kan blive de mest omkostningstunge. Derfor kan den ekstra regning blive betydelig, selv om der på papiret kun er tale om få procentpoint.
Regeringens nuværende mål blev præsenteret i regeringsgrundlaget, hvor ambitionsniveauet blev hævet fra 82 til 85 procent. Det var et signal om en mere offensiv klimapolitik, men CEPOS mener, at den økonomiske side af beslutningen ikke er fulgt godt nok med.
Tænketanken bruger samtidig analysen til at argumentere for en bredere kursændring i dansk klimapolitik. CEPOS anbefaler, at Danmark i mindre grad fokuserer på nationale mål og i højere grad arbejder for fælles europæiske løsninger.
Argumentet er, at klimaudfordringen ikke stopper ved landegrænser, og at reduktioner kan blive billigere og mere effektive, hvis de tænkes ind i en større europæisk ramme. Dermed handler kritikken ikke kun om størrelsen på regningen, men også om den politiske metode bag målene.
Otto Brøns-Petersen peger også på, at omkostningerne kan vise sig at blive endnu højere end det aktuelle skøn. Ifølge TV 2 siger han: “Jo mere man skal reducere, desto dyrere bliver det. Man skal højere og højere op i træerne for at finde frugterne. Derfor er fem milliarder kroner om året sandsynligvis et forsigtigt skøn.”
Dermed lægger CEPOS op til en debat, der rækker ud over de konkrete tal i analysen. Spørgsmålet er ikke kun, om Danmark skal have høje klimamål, men også hvor meget samfundet er villigt til at betale for at nå dem, og hvordan regningen skal fordeles.
For regeringen kan sagen blive politisk følsom. Klimapolitik er fortsat et centralt område, men i takt med at målene bliver mere ambitiøse, vokser behovet også for at forklare, hvordan de skal finansieres uden at lægge pres på andre store prioriteringer.
Det står dog klart, at CEPOS vurderer, at de sidste procentpoint frem mod 2035 kan blive de dyreste. Derfor er diskussionen om både klimamål, finansiering og politisk retning langt fra slut.