De fleste danskere kender dem. De robuste plastkasser i grønne og sorte farver, der i årtier har været en fast del af gadebilledet og supermarkedernes baglokaler. Men i dag lever mange af mælkekasserne et liv, der ligger langt fra deres oprindelige formål.
I de danske hjem ender kasserne som alt fra værktøjsopbevaring i garagen til reolsystemer i studieboligen eller som en hurtig skammel på værkstedet. Arla ser det egentlig som et kompliment, at kasserne er så holdbare, men det massive svind er efterhånden blevet et problem, som mejerigiganten er nødt til at reagere på.
En klimabelastning i de danske skure
Hvert år må Arla nemlig sande, at en enorm mængde mælkekasser aldrig finder vej hjem til mejerierne igen. Omfanget er til at tage og føle på: Virksomheden må producere op mod 270.000 nye kasser hvert eneste år for at erstatte dem, som private eller virksomheder har snuppet til eget brug. Den konstante nyproduktion er ikke bare en stor udgift, det er i høj grad også en belastning for miljøet.
En mælkekasse er skabt til at være ekstremt slidstærk. Faktisk kan den cirkulere i systemet i op mod 20 år, hvis den bliver behandlet ordentligt og returneret efter brug. Men når kasserne i stedet ender som permanent opbevaring i en mørk kælder, knækker den cirkulære økonomi.
Arla har regnet på tallene, og produktionen af de mange erstatningskasser medfører en unødig udledning på 106 tons CO2e om året. Det er netop den klimapåvirkning, der nu får selskabet til at starte en landsdækkende indsamling.
Henrik Lilballe Hansen, landedirektør for Arla Danmark, sætter ord på situationen:
“Selvom vi tager det som et kompliment at se vores mælkekasser blive brugt til så mange forskellige gøremål, er det ikke optimalt, at de bliver brugt til andet end at transportere mælk,” forklarer han.
Sikkerheden halter i børnehøjde
Det er dog ikke kun klimaet, der er i fokus i den nye kampagne. Arla sender også en særlig opfordring til landets daginstitutioner, hvor mælkekasserne ofte bliver brugt i børnenes leg. Selvom kasserne indbyder til at bygge tårne eller bruge som små biler, er de faktisk slet ikke skabt til det.
En tidligere undersøgelse fra pædagogernes fagforening, BUPL, har peget på, at mælkekasserne skaber bekymring blandt personalet. Problemet er helt basalt: Kasserne er ikke sikkerhedsgodkendt som legetøj. De kan have skarpe kanter efter mange års slid, og deres stabilitet er ikke testet i forhold til de strenge krav, der gælder for legeredskaber i børnehaver og vuggestuer.
Ved at få kasserne ud af institutionerne og tilbage i mælkebilerne ønsker Arla at bidrage til et mere sikkert legemiljø for de mindste.
Støt en god sag ved at rydde op
For at sætte skub i indsamlingen har Arla tilføjet et velgørende element. For hver mælkekasse, der bliver afleveret ud over det normale flow, donerer virksomheden fem kroner til Arla Fonden. Fonden arbejder for at forbedre børn og unges sundhed og viden om mad, blandt andet gennem de populære Madlejre.
Det betyder, at en hurtig oprydning i skuret eller baglokalet direkte støtter undervisning i sunde madvaner for den næste generation. Og det gælder alle kasser – uanset om de er pæne og nye eller slidte efter mange års tro tjeneste.
Sådan afleverer du kasserne
Det er gjort nemt for både private og erhvervsdrivende at skille sig af med plastkasserne. Som privatperson kan man bare aflevere dem i de fleste større supermarkeder, der får mælk fra Arla. Mange genbrugspladser har også faciliteter til at tage imod kasserne, så de kan blive sendt retur til mejeriet.
For restauranter, storkøkkener og andre erhvervskunder er proceduren endnu lettere. Her kan kasserne blot stilles frem til Arlas chauffører, når de alligevel leverer friske varer.
Budskabet fra mejeriet er klart: Uanset hvor praktisk en mælkekasse er til opbevaring af julepynt eller vinterdæk, gør den størst gavn for både miljøet og fællesskabet, når den er i konstant bevægelse mellem mejeri og butik.