Mistanke om mørklægning i Forsvarsministeriet
Spørgsmålene hober sig op på Christiansborg, efter en række interne dokumenter er kommet frem i lyset. Det handler om den længe ventede redegørelse om dronehændelser over dansk jord – hændelser, der har skabt dyb bekymring for sikkerheden og rejst mistanke om hybrid krigsførelse.
Men nu tager sagen en dramatisk drejning. Den officielle forklaring har hele tiden været, at arbejdet slet ikke var færdigt. Men nye oplysninger fra en aktindsigt tegner et helt andet billede. Dokumenterne afslører nemlig, at arbejdet med redegørelsen var langt længere fremme, end både offentligheden og Folketinget fik at vide.
Det er TV 2, der har fået fingrene i de interne papirer. De viser, at der allerede i december 2022 lå et færdigt tredje udkast til den kritiske evaluering. Der var endda lavet talepapirer og svar klar til ministerens præsentation. Det tyder på, at ministeriet var klar til at rulle konklusionerne ud længe før, processen pludselig blev bremset.
Støjberg i frontalt angreb
Afsløringen får nu flere politikere til at spærre øjnene op. Særligt Inger Støjberg, formand for Danmarksdemokraterne, skyder med skarpt. Hun mener, at tidslinjen og de nye oplysninger lugter af en bevidst strategi om at holde vigtig viden skjult for både vælgere og Folketinget.
“Det stinker langt væk af, at der er nogle ting, der bliver holdt skjult,” siger Inger Støjberg.
Kritikken rammer plet, fordi evalueringen pludselig blev udskudt lige før et vigtigt møde i forligskredsen. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har siden måttet forklare sig, men dengang lød det, at redegørelsen simpelthen ikke var klar. Den forklaring ser nu noget tynd ud, når man ser på det tredje udkast og de færdige talepapirer.
Hybrid krigsførelse og politisk timing
Siden efteråret 2022 har Danmark været på tæerne efter meldinger om droner tæt på kritisk infrastruktur. Spekulationerne har svirret: Forsøger fremmede magter at teste det danske forsvar? Er der tale om hybridangreb? Det har skabt et massivt pres for at få svar på, hvad der egentlig foregår i det danske luftrum.
Og så er der timingen. Udskydelsen faldt nemlig sammen med de følsomme forhandlinger om en ny regering. Det får nu modstandere til at mistænke, at man bevidst har gemt de ubehagelige konklusioner væk, indtil ministerbilernes farve var faldet på plads.
Det er en krads anklage. For hvis et ministerium holder oplysninger tilbage for at beskytte magten, rammer det selve tilliden til vores demokrati. Sagen handler derfor om meget mere end droner – den handler om, hvorvidt Folketinget kan stole på de svar, de får fra ministrene.
Ministeriet afviser alle anklager
Forsvarsministeriet holder dog fast i deres version. I et skriftligt svar afviser de blankt, at der er tale om mørklægning. Selvom der fandtes udkast, var evalueringen slet ikke færdig eller kvalitetssikret nok til at blive lagt frem, lyder forklaringen.
Ministeriet kalder forsinkelsen for en naturlig del af en svær proces, hvor mange hensyn skulle vejes op mod hinanden. Men debatten om redegørelsen er for alvor blusset op igen, efter de interne papirer er kommet frem.
Indtil videre fortsætter slagsmålet om de “forsvundne” drone-svar på Christiansborg. For Inger Støjberg og de andre kritikere er sagen langt fra slut. De kræver nu at få alt at vide om de udkast, som ministeriet i første omgang påstod ikke var klar til brug.