Lørdag formiddag slog de tunge døre på Amalienborg igen op til et nyt kapitel i dansk politik. Her mødte Socialdemokratiets topfolk, Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen, op hos kongen for at skyde gang i den tredje kongerunde siden valget. Og budskabet var ikke til at tage fejl af: Socialdemokratiet vil gøre arbejdet færdigt og lande en bred midterregering.
En historisk satsning på midten
Det hører til sjældenhederne, at en kongerunde trækker så længe ud. Men det tager tid at bygge bro over den klassiske blokopdeling. For Socialdemokratiet handler det ikke længere bare om at tælle til 90 mandater i rød blok. Nu gælder det om at skabe et fundament, der kan holde til fremtidens økonomiske udfordringer. Og her spiller Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne en helt central hovedrolle.
Da Peter Hummelgaard kom ud fra besøget hos kongen, lagde han vægt på, at man nu er tæt på målstregen i de indledende manøvrer. Han understregede, at det nu handler om at fortsætte den proces, der har kørt bag lukkede døre i ugevis.
“Nu skal vi for alvor i gang med at afslutte det arbejde, vi var i gang med,” lød det fra Peter Hummelgaard.
Økonomisk ansvarlighed som adgangsbillet
Der er en god grund til, at Socialdemokratiet bejler så kraftigt til Lars Løkke Rasmussen. Det handler i høj grad om de økonomiske realiteter. Løkke har gennem hele valgkampen og de efterfølgende forhandlinger krævet reformer og en stram økonomisk styring. Det er en dagsorden, som Socialdemokratiet nu aktivt forsøger at spejle sig i.
Den fungerende finansminister, Nicolai Wammen, var da også hurtig til at sende et signal direkte til Moderaternes formand under lørdagens pressemøde. Han slog fast, at partiet er klar til at føre en politik, der flugter med de krav om ansvarlighed, som Løkke har rejst.
“Vi vil gerne i regering med Lars Løkke. Det har vi ikke lagt skjul på. Og vi har haft et godt samarbejde i mere end tre et halvt år,” sagde Nicolai Wammen.
Hvad er en kongelig undersøger?
Begrebet “kongelig undersøger” lyder måske lidt teknisk, men i praksis er det her, magten bliver defineret. Når et flertal af partierne peger på en person som kongelig undersøger, får vedkommende mandat til at lede forhandlingerne og undersøge, om der kan dannes en regering. Det er ikke nødvendigvis den person, der ender som statsminister, selvom det oftest er tilfældet.
At Mette Frederiksen efter alt at dømme får rollen igen, skyldes især Lars Løkke Rasmussens udmelding fredag aften. Ved at pege på Frederiksen har han cementeret sin rolle som kongemager. Uden Moderaternes mandater ville vejen til Statsministeriet være spærret for Socialdemokratiet, hvis de ønsker at regere uden om fløjene.
Baggrunden for det nye samarbejde
Det tætte parløb mellem S og Løkke er ikke opstået ud af det blå. Selvom de to parter historisk har været bitre modstandere, har de seneste tre et halvt år budt på flere brede forlig om både forsvar og sundhed. Det er den historik, der nu bruges som argument for, at en rigtig regering kan fungere.
Historisk set er brede regeringer over midten et særsyn i Danmark. Man skal helt tilbage til SV-regeringen i 1978-79 for at finde et lignende eksperiment – og det endte dengang i politisk kaos efter kort tid. Spørgsmålet for forhandlerne er nu, om de kan undgå fortidens fejl ved at bygge på et mere solidt økonomisk fundament.
Dagens program på slottet
Dagen på slottet følger en fast protokol, hvor partierne ankommer efter størrelse. Socialdemokratiet åbnede ballet, og dagen igennem tager de øvrige partiledere turen op ad de bonede gulve. Processen slutter klokken 12.50, når de sidste partier har været i audiens. Herefter forventes det, at Mette Frederiksen officielt kan genoptage arbejdet med at samle de sidste brikker i det politiske puslespil, der skal udgøre Danmarks næste regering.