Når man skal være Jad Abumrad – podcastingens innovative geni og skabningsmand bag de Peabody Award-vindende serier Dolly Parton’s America og Fela Kuti: Fear No Man – så handler det ikke altid om det store. Faktisk er det småtingene, der gør forskellen. Og det vidner en inspirerende samtale med The Verge om.
For Abumrad, som skabte og værtede det eksperimentelle NPR-show Radiolab, der hjalp med til at redefinere hvad en podcast kunne være, lever efter en simpel filosofi: gode værktøjer, enkel luksus, og en dybfølt taknemlighed over mindre ting. I en tid hvor så mange jager efter det næste store, står Abumrad som et modsvar – han ser værdien i det, der virker.
“Min pude,” siger han uden at tøve, når han bliver spurgt om sit vigtigste værktøj. Han forklarer, at han har brug for en flad, fjedrende pude – og at han ikke forstår den nye trend på hoteller og Airbnb’er med kæmpemæssige, fluffy puder, der ødelægger nakken i uger. “Jeg er i den alder nu,” griner han stiltiende.
Fra kalenderapp til butterfly-knife
Men udover den perfekte pude, er Abumrads værktøjskasse både digital og fysisk. Han elsker kalenderappen Fantastical – ja, han siger rent ud, at han elsker en kalenderapp, og det er fordi den gør det vildt irriterende job at koordinere møder mellem travle mennesker til noget faktisk sjovt. Hans digitale audio-verden er et sted, hvor han erkender, at han er afhængig af audio plug-ins – en “tusind for mange,” siger han selv – men han kommer igen og igen tilbage til en lille granular synthesis-app kaldet Granite. Appen er 15 år gammel, men den er musikal på en måde, som få andre er. Den har været hans redskab til at score dukkens af originalstykker til Radiolab.
Og så er der butterfly-kniven. Det er ikke bare et vilkårligt valg. Abumrad spasmødne denne kniv en hele dekade for at spare op til den, og det var det værd. Der er noget ved det tilfredsstillende klikkende lyd og den roterande bevægelse, når man åbner og lukker den, der stiller noget dybt og uroligt i ham. “Det var samme følelse som med den Motorola flip-telefon fra 1997,” forklarer han. “Snapningen af telefonen tilfredsstillede en dyb, rastløs drift, og det samme gjorde knivens roterende bevægelse.”
Verden uden konstant forbindelse
Nu hvor Abumrad trak sig tilbage fra Radiolab i 2022 – og overlod showet til Latif Nasser og Lulu Miller – har han ikke mindst været optaget. Han har produceret Fear No Man, arbejdet som komponist til film, teater og dans, og fungerer som distinkt research-professor på Vanderbilt University. Men selv med denne imponerende CV, er det bemærkelsesværdigt, hvor meget hans filosofi går på at tage kontrollen tilbage fra teknologien.
Han ønsker sig, at smartphones kunne forvandles til “meget dumme telefoner”, fordi han virkelig kun har brug for smart-funktionaliteten et par minutter om dagen. Han bruger Alfred i stedet for Spotlight, netop fordi det er “super lightweight” og uden de irriterende AI-features. Hans tab af Twitter-adgang efter Elon Musks overtagelse var måske ikke hele verdens undergang, medgiver han – det var nærmere en begivenhed, som fik ham til at stoppe med at ville være der.
De steder, hvor hans hjerte slår hurtigere online, er Bandcamp og YouTuber Andrew Huangs kanal. Ikke fordi de er sociale medieplattforme i klassisk forstand, men fordi de forbinder ham direkte til musik og kreativitet uden alt det støj og den konstante stimulation.
Når blokeringsmekanismer bliver til kunst
Når Abumrad skal fokusere, mediterer han i to minutter og “murer sin telefon inde”. Når han føler sig stuck, går han hen til nogle gamelan-strimler, han har stillet op på et bord i sit værelse, og banker på dem for at nulstille sig selv. Det er en mand, som forstår, at ofte er løsningen ikke mere teknologi, men mindre – og mere af det menneskelige.
Hans nuværende besættelser er den finske komponist Kaija Saariaho, hvis orkestrale soundscape høres som storme, der passerer over marker, og UK dubstep – den mørke, underjordiske, griminess-baserede blanding af garage, drum n bass, 2-step og jamaicansk dub. Det er musikken, ikke algoritmen, som holder ham interesseret.
I sidste ende tegner der sig et billede af en mand, som formåede at revolutionere podcasting ved at lytte ordentligt – til lyde, til stemmer, til historier – og som nu bruger sin energi på at blokkere det ud, som ikke fortjener hans opmærksomhed. Som han selv siger, når man spørger ham, hvad hans biopic skulle hedde: “I en verden af støj hørte en mand signalet.”
Det er faktisk ganske passende. I en tid hvor alle skal være everywhere, konstant on, og altid drivende fremad, er Jad Abumrads tilgang en lille revolution i sig selv – en der handler om at værdisætte det simple, bekæmpe uroen, og aldrig at glemme, at de bedste værktøjer er dem, som hjælper dig med at høre klart.