Statens administrative apparat fortsætter eksplosiv vækst under Mette Frederiksens regering. Ifølge en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS er der siden 2019 oprettet hele 19.794 administrative og ledelsesmæssige fuldtidsstillinger – og under den nuværende røde firkløverregering kom der i tredje kvartal 2026 alene 271 nye job af denne type.
Udviklingen møder hård kritik fra iværksætter og administrerende direktør Martin Thorborg. Han ser stillingerne som et tegn på dårlig ressourcestyring og sammenligner det med privatsektor-kulturer, der ville være utænkelige i erhvervslivet.
Kritiker sammenligner med Novo Nordisk-fyringsrunde
“Hvis det havde været en virksomhed, så ville det her være en syg kultur. Det var det, der var Novo Nordisks problem, og derfor de endte i en gigantisk fyringsrunde. Men problemet er, at det ikke sker i det offentlige,” siger Thorborg til B.T.
Han peger på, at der i stedet for at ansætte flere administrative medarbeidere burde være fokus på kerneopgaver som sygeplejerske og politibetjente. Samtidig fremhæver han mulighederne i kunstig intelligens.
Som eksempel fortæller Thorborg, at hans egen virksomhed Dinero har automatiseret kundeservice så effektivt, at antallet af ansatte faldt fra omkring 70 til 30 personer, mens kundetilfredshedelsen forblev høj og omkostningerne blev reduceret med to tredjedele.
Udgifter til ledelse og administration steget med 24 milliarder
CEPOS-analysen viser en endnu større udgiftsbinding: fra 2011 til 2025 er udgifterne til ledelse og administration i den offentlige sektor steget med 24 milliarder kroner. Stigningen tog særligt fart i 2019, da Socialdemokratiet overtog regeringsmagten.
Thorborg kritiserer det for at være “djøf’ere, der ansætter flere djøf’ere, der intet producerer af værdi.” Han peger på såkaldte “store dyre rapporter, som ingen læser og evalueringer, som ingen retter sig efter,” samtidig med at folkeskolen og uddannelsesstøtten bliver presset.
Regeringen: Forsvars- og retsudviklingen kræver flere ressourcer
Finansminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer udviklingen ved at pege på massive investeringer i forsvar og retsvæsen – områder, der naturligt kræver flere administrative ressourcer. “Set i det lys er det også åbenlyst, at der har været en stigning i antallet af statslige årsværk,” siger han i en skriftlig kommentar.
Hummelgaard understreger også, at regeringen har startet et “flerårig arbejdsprogram for staten,” som har vendt udviklingen i administrative og lederstillinger inden for centraladministrationen, selv om andre områder fortsat oplever vækst.
Når det kommer til kritikken om teknologisk innovation nævner Hummelgaard regeringens “massive satsning på kunstig intelligens,” som skal frigøre ressourcer svarende til mindst 30.000 årsværk på tværs af den offentlige sektor. Målet er at kunne gøre mere på kerneopgaver som “tid og omsorg,” som Hummelgaard understreger, at kunstig intelligens ikke kan erstatte.
Naturlig forklaring møder skepsis
Professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet har tidligere anført, at når det offentlige ansætter flere “varme hænder” – altså fagfolk i kerneopgaver – kræver det naturligt flere administratorer til vagtplaner, lønadministration og ledelse.
Thorborg accepterer dog ikke denne forklaring som fuld dækning for talene. Han mener, at hvis den stigning alene skyldtes flere kernemedarbeidere, burde regeringen selv effektivisere andre områder for at finansiere nye opgaver – sådan som det private erhvervsliv gør det.
“Hvis jeg skal lave noget nyt i mit firma, så er det første, jeg tænker på, om vi kan effektivisere nogle andre områder og bruge de ressourcer,” siger han og tilføjer kritisk: “Det gør de ikke i det offentlige. Der er det bare skruen uden ende, og det er totalt skandaløst.”