En afgørende retssag om grænserne for AI-genereret materiale når torsdag Højesteret. Fem dommere skal vurdere, om det er strafbart at skabe kunstigt genererede billeder af seksuelle overgreb på børn, når en 31-årig mand argumenterer for, at loven er for uklar.
Den tiltalte har erkendt fakta: han skabte 36.209 billeder ved hjælp af kunstig intelligens og spredte dem på nettet. Men hans forsvarer, Lasse Hummelhof Frandsen, hævder, at straffeloven ikke præcist forbyder sådan handling, selvom intentionen måske var der.
“Der har vi anført, at heri ligger AI-genererede fremstillinger af nogen, der fremtræder som børn, ikke,” siger advokaten til Ritzau. Han refererer til lovens paragraf 235, som forbyder “gengivelser eller lignende af personer under 18 år” – men argumenterer for, at kunstigt skabt materiale ikke falder under denne ordlyd.
Legalitetsprincippet møder teknologiens grå zone
Forsvaret baserer sit argument på legalitetsprincippet – det juridiske princip, der kræver, at en straf skal kunne læses direkte ud af lovteksten, ikke blot fra lovens intention.
“Men vi har det, der hedder et legalitetsprincip, der siger, at man også skal kunne læse det ud af loven. Der er det vores synspunkt, at det kan man ikke,” understreger Lasse Hummelhof Frandsen. Advokaten kræver derfor, at hans klient bliver frifundet.
I byretten forklarede den tiltalte selv sit arbejdsgang: han gav AI-modellen detaljerede beskrivelser af det ønskede billede – børnets påtænkte alder, hårfarve, påklædning, kropsstilling og baggrund. “Det kan godt være, det ligner et barn på billedet. Men hvis barnet ikke eksisterer i virkeligheden, synes jeg ikke rigtigt, der er et offer,” sagde han dengang.
Anklagerens modargument: Trænet på rigtige ofre
Anklagemyndigheden mødte dette argument med en modsætning: at AI-modellerne bag billederne var trænet på rigtige fotografier af misbrugte børn, hvilket betyder, at der faktisk ligger ægte overgreb bag den kunstige reproduktion.
Landsretten så langt mere alvorligt på sagen end byretten. Mens byretten idømte manden et år og tre måneders fængsel – med tre måneder ubetinget – skærpede landsretten straffen markant til halvandet års ubetinget fængsel.
Red Barnet: Kunstigt eller ej – det er seksualisering
Børneorganisationen Red Barnet tager klart stilling i diskussionen. “Og det legitimerer eller forherliger, at voksne kan bruge børn som genstande for deres seksuelle lyster,” siger Pernille Spitz, chef for Red Barnets afdeling Beskyttelse mod overgreb, til Ritzau. Organisationen betragter AI-genereret overgrebsmateriale som seksualisering af børn, uanset om det kildestof er kunstigt eller autentisk.
Straffeloven blev ændret sidste år, så AI-skabt overgrebsmateriale nu også er strafbart – hvis materialet er virkelighedstro. Men spørgsmålet forbliver: var denne ændring tidlig nok, og var den præcis nok til at ramme denne sag, som helt eller delvist fandt sted før lovændringen?
Højesteret afgør torsdag, om den gamle lovformulering skal forstås som omfattende AI-genereret billeder, eller om usikkerheden betyder, at den tiltalte må frifindes på grund af manglende juridisk klarhed.