Ekstra Bladet offentliggjorde efter voldsomme demonstrationer i København et markant foto og en video, der ifølge en tidligere betjent gør det muligt for personer på både den ekstreme venstre- og højrefløj at identificere en politimand, der angiveligt slog en fotograf fra avisen under urolighederne.
Det er udgangspunktet for et debatindlæg i Berlingske, hvor den tidligere betjent kritiserer mediets håndtering af sagen.
Pressefrihed møder retssikkerhed
Lørdag havde ytrings- og forsamlingsfriheden travlt i gaderne i København. Sammenstød mellem demonstranter gav rigeligt med arbejde til mange, ikke mindst til politiet, der forsøgte at opretholde ro og orden, og til pressen, der varetog sin opgave med at oplyse offentligheden.
Det gik angiveligt galt i Fortunstræde, hvor politifolk ifølge både Ekstra Bladet og Politiken forsøgte at forhindre pressens arbejde. Ekstra Bladet og Politiken beskrev politifolkenes forsøg på at forhindre pressens arbejde som et ‘dybt uantageligt og dybt alvorligt anslag mod den frie presse’.
Den tidligere betjent anerkender pressens rolle og legitimiteten i at dække sådanne begivenheder, men stiller spørgsmål ved, om Ekstra Bladet gik for langt, da avisen valgte at offentliggøre materiale, der gør det muligt at identificere den pågældende politimand.
Folkedomstolen frem for retsprocessen
Kritikken handler ikke om, hvorvidt betjenten handlede korrekt eller forkert under demonstrationerne. Den handler om, hvad konsekvenserne kan blive, når et medie offentliggør identificerbart materiale om en enkeltperson.
Den tidligere betjent mener, at Ekstra Bladet i denne situation har valgt folkedomstolens logik frem for den retssikkerhed, som bør gælde alle borgere.
Et principielt spørgsmål om mediernes ansvar
Sagen rejser et principielt spørgsmål om, hvor grænsen går for pressens ret til at offentliggøre identificerbart materiale om enkeltpersoner.
Pressefrihed og retssikkerhed er begge grundpiller i et demokrati. Når de to støder sammen, er det mediernes ansvar at afveje hensynene omhyggeligt – og ikke lade hastværk eller kliks afgøre, hvad der publiceres.