Denne uge samles afrikanske statsledere i Moskva til det tredje Rusland-Afrika-topmøde, hvor præsident Vladimir Putin søger at udvide Ruslands økonomiske, militære og politiske indflydelse på kontinentet. Men de konkrete resultater af samarbejdet tegner et billede, der er meget langt fra de løfter, der er givet til almindelige afrikanere.
Putin leder torsdagens plenarmøde sammen med Burundis præsident Evariste Ndayishimiye, der er nuværende formand for Den Afrikanske Union. Sideløbende med topmødet afholdes et to-dages økonomisk og humanitært forum om investering, industriel produktion, fødevaresikkerhed, energi, teknologi og betalingssystemer.
Løfter der ikke holdes
Ruslands handelsstatistik afslører et markant misforhold mellem ambitioner og virkelighed. På Sotji-topmødet i 2019 underskrev parterne 92 aftaler, og Putin lovede at fordoble den årlige handel til 40 milliarder dollars. Den samlede varehandel med Afrika nåede i 2025 kun op på 27,1 milliarder dollars – langt fra målet.
Handelsbalancen er dybt skæv. I årets første otte måneder af 2026 eksporterede Rusland varer for 14 milliarder dollars til Afrika, mens importen fra kontinentet kun løb op i 3,2 milliarder dollars. Russiske landbrugsvarer som hvede og gødning dominerer eksporten og gavner russiske producenter mere end afrikansk industriudvikling.
Investeringsprojekter halter tilsvarende. Et planlagt ammoniakanlæg i Angola til 1,2 milliarder dollars, aftalt i 2019, blev opgivet af Uralchem i 2023. Rosatoms kernekraftprojekt i Egypten skrider frem og beskæftiger over 18.000 egyptere, men finansieres via et russisk lån på 25 milliarder dollars, som Egypten skal tilbagebetale med renter. I Republikken Congo får russiske interesser 90 procent af en planlagt oliepipeline-joint venture, mens det statslige congolesiske selskab nøjes med 10 procent.
Militær tilstedeværelse skaber vold – ikke sikkerhed
Den svenske forsvarsforskningsinstitution FOI identificerede den 8. oktober mindst 57 russiske militær- og sikkerhedsaftaler med 39 afrikanske lande, selv om mange er begrænsede i praksis. Rusland overdrog mange operationer til det forsvarsministeriumskontrollerede Africa Corps, men Wagner er fortsat aktiv i Den Centralafrikanske Republik.
Mali illustrerer begrænsningerne i den russiske militærhjælp. Wagner-styrker og maliske tropper tog den strategisk vigtige by Kidal i november 2023, men mistede den til separatistrebeller i april 2026. Russisk-støttede styrker generobrede byen den 6. oktober efter en luftkampagne – men varig sikkerhed for den maliske civilbefolkning er ikke fulgt med. Ifølge ACLED-projektet gennemførte maliske styrker og Africa Corps 49 luftangreb fra april til august og dræbte 89 civile. Human Rights Watch dokumenterede den 10. juli, at Africa Corps-soldater dræbte ni mennesker, herunder fire børn, og brændte huse ned i landsbyen Bombori i Moptis region.
I Niger hjalp Africa Corps general Abdourahamane Tiani med at nedkæmpe et mytteri den 29. august. Russiske styrker ydede både land- og luftstøtte, bekræftet af Moskvas ambassadør. Nigererne lever stadig uden politiske partier, uden valgdato og med kraftigt indskrænkede borgerrettigheder.
Information som våben
Rusland arbejder aktivt på at forme den information, afrikanske borgere modtager. I juli underskrev den russiske statskanal RT en indholdsaftale med Tafouk TV, en ny kanal drevet af de militære regeringer i Mali, Niger og Burkina Faso. Kanalen promoverer officielle militærsucceser og forbigår i vidt omfang oprørsangreb, mens lokale journalister risikerer anholdelse.
En undersøgelse fra France 24 den 3. april afslørede næsten 650 pro-russiske artikler placeret i 35 vestafrikanske medier fra juni til oktober 2024. Lækkede dokumenter viste betalinger på 250 til 700 dollars per artikel, og flere medier var uvidende om, at russiske aktører stod bag placeringerne.
I Angola dømte en domstol i juli to russere tilknyttet det Kreml-nære netværk Africa Politology for terrorisme og spionage. Anklagerne beskyldte dem for at udnytte protester over brændstofpriser til at opildne til uro og forsøge at påvirke Angolas valg i 2027. Igor Ratchin fik 11 års fængsel og Lev Lakshtanov otte år – begge ankede dommen.
Mønsteret er tydeligt: Ruslands tilstedeværelse på det afrikanske kontinent cementerer en ulige relation, hvor Moskva sikrer sig adgang til mineraler, styrker sin militære position og beskytter autoritære ledere – mens befolkningerne betaler prisen i form af usikkerhed, politisk undertrykkelse og uopfyldte løfter om udvikling.