Religiøs praksis møder kulturel konflikt i København
En debat om kønsopdelt svømning i København har fået nye dimensioner efter kritik af Enhedslistens forsvar for ordningen. En debattør fra Enhedslisten sammenlignede tidligere initiativet med kommunens indsats for at få flere piger til at spille fodbold – en sammenligning, der nu bliver kraftigt betvivlet.
Ifølge kritikken af debatten handler kønsopdelt svømning langtfra om lige muligheder for sport, men derimod om religiøst begrundede normer, der på afgørende måder adskiller sig fra det danske samfunds åbne og frisindede værdier.
Argumentet om en lighed mellem pigefodbold og kønsopdelt svømning beskrives som både kreativt og dybt forfejlet – en sammenligning der ikke holder stik.
Fra samfundsåbenhed til religiøs formørkelse
Debatten handler i bund og grund om, hvad det danske samfund skal være. Ifølge kritikken er der tale om et valg mellem at opretholde en åben, frisindelig samfundsånd eller at vige til religiøs praksis, som beskæftiger sig med en form for seksualisering af kvinder.
Kønsopdelt svømning gennemføres med tildækkede vinduer, hvilket fremhæves som et symbol på en helt anden logik end dansk ligestillings- og integrationspolitik normalt bygger på.
Kritikeren advarer mod det, han kalder en kulturkamp, men mener samtidig, at dette er præcist hvad der sker, når samfundet tillader religiøs praksis at påvirke offentlige institutioner på denne måde.
En grundlæggende værdikonflikt
Debatten rækker ud over svømmebassinerne. Den handler om, hvordan Danmark skal forholde sig til religiøse normer, når de kommer i konflikt med samfundets grundlæggende principper om ligestilling og åbenhed.
Mens nogle ser kønsopdelt svømning som en måde at inkludere flere kvinder i sportsaktiviteter, ser kritikerne det som en kapitulation til værdier, der står i fundamental opposition til dansk samfundskultur.