Præsident Donald Trump er klar til at bruge vetoretten, hvis Demokraterne overtager magten i Kongressen. Det fortæller han i flere interviews i forbindelse med det amerikanske mellemvalg.
Inden de første valgsteder lukkede, gav han et interview til NBC News. Her blev han spurgt, hvad han tænker om, at Demokraterne kan få kontrollen over Kongressen de næste to år. Han tøvede ikke.
– Jeg har den ultimative magt – den hedder ‘veto’, siger Trump til NBC News, skriver BT.
Vil nedlægge veto mod alt
Også i et interview med New York Posts podcast ‘Pod Force One’ forklarede Trump mandag, at han er klar til at nedlægge veto mod alt, hvis Demokraterne vinder magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus, oplyser BT.
Han tilføjer ifølge BT, at vetoretten i sidste ende kan tvinge Demokraterne til at indgå tværpolitiske aftaler med ham.
– Historisk set bruger man sin vetoret i et par måneder, og så kommer de og siger: ’Vi er nødt til at indgå en aftale’, siger Trump, skriver BT.
Ringede ind til Fox News
Ifølge SVT Nyheter ringede Trump ind til Fox News’ valgvåge.
Her sagde han, at han vil stoppe kommende forslag fra Demokraterne med sin vetoret. Han kalder den en af de stærkeste beføjelser, en præsident har, og siger ifølge SVT, at Demokraterne vil komme med forslag, han betegner som helt skøre. SVT skriver, at Trump tidligere har omtalt vetoretten som et værktøj og kaldt sig selv “Mr. Veto”.
Åbner for samarbejde og peger på Iran
Samtidig siger Trump, at han er klar til at samarbejde med Demokraterne i visse spørgsmål. Blandt andet tror han, at der kan komme et samarbejde om migration, skriver SVT Nyheter.
Demokraterne har fået flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, skriver DR. Det gør det sværere for Trump at få sin politik igennem i de sidste to år som præsident, skriver SVT.
I et interview med Fox News sagde præsidenten ifølge SVT, at valgnederlaget til en vis grad kan skyldes krigen i Iran. Ifølge SVT har USA’s indblanding i Mellemøsten og krigen i Iran været et tilbagevendende emne i valgkampen. Trump mener ifølge SVT, at folk forstår vigtigheden af det, han gjorde i Iran, og at det historisk set vil få større betydning end valgaftenen.
Trumps muligheder de næste to år
Demokraternes sejr bliver både kaldt en jordskredssejr, en vælgerlussing til Trump og en blå tsunami, skriver DR. Trump ser frem til at være “Mr. Veto”, siger han ifølge CBS News, skriver DR.
DR’s internationale korrespondent Steffen Kretz vurderer, at Republikanerne ikke kommer igennem med lovforslag, fordi de har mistet deres flertal. Trump kan derfor kun bremse Demokraternes forslag med veto. Kretz venter også, at Trump vil gå langt for at gøre livet surt for Demokraterne, og at han kan fortsætte med at underskrive dekreter, skriver DR.
Trump og hans regering har desuden udsigt til at blive undersøgt af demokratiske udvalg i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Kretz forventer en strøm af høringer og undersøgelser, hvor ministre skal afgive forklaring under ed. Med sin nye magt i Senatet kan Demokraterne bremse udnævnelser, blandt andet af ministre, ambassadører og efterretningschefer, oplyser DR.
Indenrigspolitisk bliver det dermed mere besværligt for Trump. Udenrigspolitikken er derimod stadig hans område, og Kretz venter, at handelskrigen fortsætter. Krigene i Iran og Ukraine er ifølge ham sværere for Demokraterne at påvirke, skriver DR.
Forsker venter politisk dødvande
Trump har samtidig meldt ud, at han vil acceptere valgresultatet, men åbner for at nedlægge veto mod lovforslag fra Demokraterne, som han betegner som vanvittige, skriver Berlingske.
Ben Dorfman, forsker i internationale studier ved Aalborg Universitet, vurderer ifølge Berlingske, at valgresultatet kan føre til politisk dødvande i USA. Han forklarer, at uenigheder mellem præsidenten og Kongressen risikerer at blokere for ny lovgivning, og at en splittet regering mellem Kongressen og Det Hvide Hus ofte betyder, at der opstår en form for deadlock.
Bruger Trump sin vetoret, bliver lovforslaget sendt tilbage til Kongressen. Her kan vetoet tilsidesættes, hvis to tredjedele af Kongressen stemmer for lovforslaget igen.
Som eksempel fremhæver Ben Dorfman årene under Barack Obama, oplyser Berlingske. Her gjorde politiske uenigheder mellem præsidenten og Kongressen det vanskeligt at få økonomisk lovgivning vedtaget, og man måtte i højere grad ty til midlertidige nødforanstaltninger.
Ifølge Ben Dorfman har præsidenten i det amerikanske system stor magt, i modsætning til i parlamentariske systemer som det danske. Magtfordelingen betyder, at præsidenten og Kongressen er nødt til at samarbejde for at få gennemført lovgivning, skriver Berlingske.
Donald Trump nedlagde sit første veto i 2019 under sin første præsidentperiode. Dengang brugte han vetoretten for at fastholde en nødretstilstand ved grænsen til Mexico.