Storbritannien og EU er enige om udkast til aftale, der skal fjerne Brexit-bureaukrati for fødevareeksport

Lars Christensen

Storbritannien og EU har aftalt et udkast til en fødevareaftale, der skal fjerne kontroller og papirarbejde for eksportørerne. Aftalen er indtil videre den mest markante del af det britiske Brexit-reset.

Storbritannien og EU er blevet enige om et udkast til en aftale, der skal fjerne Brexit-kontrollerne på fødevarer og landbrugsvarer. Det oplyser BBC, som forstår, at det 200 sider lange udkast til den såkaldte SPS-aftale (sanitære og plantesundhedsmæssige foranstaltninger) er sendt rundt til EU-landene i Bruxelles. Det sker forud for topmødet mellem Storbritannien og EU senere på måneden.

Udkastet skal behandles på et møde onsdag. Her mødes EU-ambassadørerne i det såkaldte Coreper.

Fødevareaftalen er den mest betydningsfulde del af det såkaldte Brexit-reset indtil videre. Den fjerner kontroller og bureaukrati, der ramte eksportørerne, da Storbritannien forlod EU’s indre marked.

Hvad aftalen indebærer

Ifølge BBC skal aftalen fjerne behovet for eksportsundhedscertifikater til 200 pund og plantesundhedscertifikater til 25 pund. Det samme gælder inspektørgebyrer, økologicertifikater, visse havnegebyrer, prøvetagningsgebyrer og andre kontroller for eksport og import til og fra EU.

Den britiske regering hævder, at økonomien på sigt vil få gavn for 5,1 mia. pund om året. Samtidig kan britisk eksport af friske pølser, burgere, skaldyr fra hjemlige farvande og læggekartofler genoptages. Aftalen åbner også for pas til britiske kæledyr, der tages med ind i EU.

Til gengæld forpligter Storbritannien sig til at følge og tilpasse sig EU’s gældende regler for handel med planter, dyr og fødevarer. Processen kaldes dynamic alignment.

Regler og øvrige aftaler

Britiske regler ligger stadig for det meste på linje med EU’s, men England har på nogle områder valgt en anden vej. Det gælder blandt andet præcisionsforædling af planter, som tidligere blev kaldt genredigering. Her er der de seneste uger indgået aftale om overgangsordninger, mens EU’s nye regler træder i kraft.

Regeringen har allerede varslet et lovforslag, European Partnerships Bill, der skal give hjemmel til at anvende nye EU-regler. Det skal også gøre de nødvendige tilpasninger mulige, så Storbritanniens system for kvotehandel kan kobles til EU’s. Dermed slipper britiske eksportører for at betale EU’s nye CO2-grænseafgift.

Der er også cirkuleret udkast til aftaler om kvotehandel og en ordning for unges rejser og arbejde, sammen med et 15 sider langt udkast til en fælles erklæring til topmødet. Nogle centrale detaljer om antallet af pladser i ungdomsordningen skal afklares politisk i de kommende dage. En rabat på de fulde gebyrer for udenlandske studerende fra EU ventes skubbet til næste år sammen med en plan om at genforbinde elmarkederne. Ifølge BBC vil udkastene desuden indeholde henvisninger til britisk deltagelse i forsvarssamarbejder, adgang til politidatabaser og nogle betryggelser om EU’s “Made in Europe”-planer.

Erhvervslivet vil have mere

Supermarkeder og landbrugets repræsentanter bakker op om fødevareplanerne. Nogle Brexit-tilhængere kritiserer derimod, at EU-regler tages i brug igen. Den Brexit-aftale, som Boris Johnsons regering underskrev, prioriterede nemlig britisk reguleringsfrihed over at undgå nyt bureaukrati, kontroller og forsinkelser.

Den britiske erhvervsorganisation British Chambers of Commerce (BCC) offentliggjorde mandag en analyse af medlemmernes holdninger. Organisationen mener, at det nuværende handelsforhold ikke leverer, og at virksomhederne kæmper med en jungle af Brexit-bureaukrati knap seks år efter udtrædelsen. BCC opstiller ni muligheder for et tættere forhold, blandt andet en toldunion, en schweizisk model for det indre marked og et associeret medlemskab efter canadisk model.

BCC’s generaldirektør, Shevaun Havilland, siger ifølge BBC:

“Government needs to examine all of the options, remain clear-headed about the trade-offs each involves, and involve business in the decision-making process from the start,”

I en BCC-undersøgelse svarer over halvdelen (56 procent) af de eksporterende virksomheder, at de vil have EU’s toldpapirer og forsinkelser fjernet, så de kan vokse. Blandt producenter er tallet 58 procent. Premierministeren har sagt, at han vil bruge månedens topmøde til at indlede en samtale om en mere langsigtet kurs for forholdet til EU, herunder at “gå hele vejen”, hvilket betyder at blive medlem af EU igen.

Udvikling i sagen

  1. Fødevareaftalen er afklaret, men ventes først indført i første kvartal 2028

Mest læste