Demokraterne vandt ikke kun magten i Kongressen ved tirsdagens midtvejsvalg. Partiet har også fået hundredvis af nye pladser i delstatsforsamlinger over hele USA, og det kan få stor betydning for hverdagen i landet. Stemmerne tælles stadig op, men resultaterne ser ud til at være historiske, skriver The Guardian.
Demokraterne har ikke haft fuld kontrol over regeringsmagten i Arizona i 60 år, i Pennsylvania siden 1990’erne og i Wisconsin siden nederlaget i 2010. I Michigan og Minnesota har partiet generobret den fulde kontrol, som det mistede efter valget i 2024. I Texas overtager Demokraterne delstatens repræsentanternes hus for første gang siden 2002.
Partiet vandt desuden guvernørposterne i Georgia, Iowa, Nevada, Ohio og Texas fra Republikanerne. Dermed har Demokraterne flertallet af guvernørposterne for første gang siden 2010.
Tal på bordet
Ifølge Chaz Nuttycombe fra den delstatsfokuserede organisation State Navigate har Demokraterne vundet 258 pladser i delstatsforsamlinger, skabt seks nye såkaldte trifectas, taget 11 lovgivende kamre fra Republikanerne og brudt republikanske superflertal i 10 delstater. En trifecta betyder, at ét parti kontrollerer både guvernørposten og begge kamre. Han venter, at omkring 76 procent af befolkningen kommer til at leve under en demokratisk guvernør.
Tallene afhænger af, hvem man spørger. Forskningsvirksomheden MultiState oplyser ifølge Ars Technica, at Demokraterne fik et nettotilskud på mere end 350 pladser, og at flere hundrede kan komme til, når optællingen fortsætter. Før valget havde Republikanerne 4.072 pladser og Demokraterne 3.257.
Ars Technica nævner fem nye trifectas: Michigan, Minnesota, Nevada, Pennsylvania og Wisconsin. Arizona ventes at blive den sjette, når optællingen er færdig. Det giver Demokraterne 22 trifectas, Republikanerne 18, mens ni delstater har delt kontrol. Før valget havde Republikanerne 23, Demokraterne 16 og 11 var delt. Republikanerne mistede trifectas i Iowa, Georgia, Texas, New Hampshire og Ohio. I guvernørposterne fører Demokraterne 29-19, mens Kansas er for tæt på at kalde, og Alaska ventes at tage tid.
Hvorfor skiftede stemningen
Mandara Meyers, direktør for organisationen States Project, der støttede demokratiske kandidater, kalder valget den vigtigste nat for delstatsmagt siden den republikanske bølge i 2010. Hun siger ifølge The Guardian:
“Democrats now have more power in the states than at any other point in the 21st century. So we are really looking at a fundamentally new legislative playing field,”
Nuttycombe vurderer, at omkring 80 til 85 procent af bølgen skyldes økonomien og utilfredshed med præsident Donald Trump. Resten handler om holdninger til delstatsstyre og siddende politikere i almindelighed. Vreden mod siddende politikere rammer mest Republikanerne, siger han. Mange republikanske lovgivere holdt fast i Trump, selv om meningsmålinger viste, at vælgerne ikke bakkede op om hans udlændingepolitik, toldsatser, krig med Iran og store indenrigslov.
Sundhed fyldte også meget. The Guardian skriver, at Demokraterne kørte mere end 158.000 sundhedsrelaterede annoncer mod 61.000 fra Republikanerne, ifølge Cook Political Report. Organisationen 3.14 Action, der arbejder for at få demokratiske læger og forskere valgt, brugte alene 23 millioner dollar på uafhængige annoncer. Republikanske læger som Mariannette Miller-Meeks fra Iowa og senatskandidat Roger Marshall tabte, mens alle siddende demokratiske læger vandt. Erik Polyak fra 3.14 Action kalder valget “revenge of the nerds”.
Hvad kommer nu
Det store spørgsmål er, om de nye demokratiske flertal også vil deltage i kampen om valgkredsene, som Trump startede sidste år, da han opfordrede Texas til at vedtage nye kort. Greta Neubauer, der bliver leder af Wisconsins delstatsforsamling efter et demokratisk flertal på 53 pladser, siger, at Wisconsin vil overveje at tegne kongresvalgkredsene om. Hun peger på, at de nuværende kort i høj grad favoriserer Republikanerne. På ønskelisten står også udvidelse af Medicaid eller andre offentlige sundhedsordninger samt gratis skolemad.
I North Carolina vandt Demokraterne flertallet i underhuset tilbage og indsnævrede forspringet i senatet, men optællingen i tætte kampe fortsætter. Republikanerne har mistet de superflertal, de brugte til at nedstemme demokratiske guvernører, men beholder en vigtig kontrol. Tiffany Reynolds-Richardson fra Lillian’s List siger, at Republikanerne nu må forhandle med Demokraterne.
Analytikere og fortalere venter også, at sejrene baner vejen for mere klima- og energilovgivning. Caroline Spears, direktør for den rådgivende gruppe Climate Cabinet, siger på en telefonkonference, ifølge Ars Technica:
“In the states, we had a generational political window shift to make people’s lives better, to lower costs, and to lower climate pollution at the same time,”