Danmark har fra lørdag den 1. august ansvaret for at lede møder og sætte dagsordenen i FN’s Sikkerhedsråd. Det er en rolle, som roterer mellem rådets 15 medlemmer, og hver nation får formandskabet i præcis én måned ad gangen.
Som formand får Danmark betydelig indflydelse på, hvilke emner der skal diskuteres, og hvordan møder bliver struktureret. Det er en position, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ser som en vigtig mulighed for at påvirke den globale dagsorden.
“Krig, sult og brud på folkeretten kræver mere end ord,” udtaler Løkke Rasmussen i et opslag på Udenrigsministeriets X-profil. Han understreger, at Danmark vil bruge formandskabet til at presse på for handling, ansvarlighed og løsninger i spørgsmål om fred og sikkerhed.
Danmark overtager posten fra Den Demokratiske Republik Congo og afgiver den videre til Frankrig i september. Allerede tirsdag den 3. august vil Danmark præsentere det fulde program og dagsordenen for alle møder, der skal afholdes i løbet af måneden.
Sådan fungerer Sikkerhedsrådet
FN’s Sikkerhedsråd består af 15 medlemmer – fem faste og ti valgte. De fem faste medlemmer er USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig. De ti øvrige medlemmer, herunder Danmark, bliver valgt af FN’s Generalforsamling for en periode på to år. Danmark er valgt for 2025 og 2026.
Sikkerhedsrådet adskiller sig fra FN’s Generalforsamling ved, at det udelukkende behandler spørgsmål om fred og sikkerhed. Alle FN’s medlemslande har forpligtet sig til at efterleve rådets beslutninger, hvilket giver rådet betydelig magt.
Rådet kan blandt andet indføre sanktioner mod lande og godkende brugen af militær magt til at opretholde fred og sikkerhed. For at vedtage en resolution kræves det, at mindst ni medlemmer stemmer “ja”. Dog har de fem faste medlemmer vetoret – hvis blot ét af dem stemmer “nej”, kan resolutionen ikke vedtages.
Det vetoret har vist sig afgørende i flere aktuelle konflikter. USA’s præsident Donald Trump vetoede for eksempel en resolution om våbenhvile i Gaza i 2025, hvilket illustrerer, hvor stor indflydelse de faste medlemmer har på rådets arbejde.
Danmark skal sætte fokus på handling
Med formandskabet får Danmark mulighed for at påvirke, hvilke kriser og konflikter der får mest opmærksomhed. Løkke Rasmussen har gjort det klart, at Danmark vil fokusere på konkrete resultater snarere end blot debat.
Det er en rolle, som kommer på et tidspunkt, hvor verden står over for flere alvorlige sikkerhedskriser samtidigt. Krigen i Ukraine, konflikten i Mellemøsten og stigende spændinger i andre dele af verden betyder, at Sikkerhedsrådet har meget at tage stilling til.
Danmarks formandskab varer kun en måned, men det giver landet en platform til at påvirke nogle af de vigtigste internationale sikkerhedsspørgsmål. Hvordan Danmark bruger denne mulighed, vil blive fulgt nøje af både allierede og kritikere verden over.