Børn, der er dømt for eksempel røveri, salg af stoffer til andre børn eller voldelig uro, skal ikke længere resten af livet oplyse om deres straffeattest over for kommende arbejdsgivere. Det foreslår den britiske regering i en større reform af ungdomsretssystemet i England og Wales. Forslagene er sendt i høring.
Regeringen mener, at ændringerne vil få flere unge i arbejde og gøre tilværelsen mere retfærdig for især mennesker fra udsatte miljøer. Reformen er en del af en bredere plan, der skal skubbe antallet af børn i fængsel kraftigt ned og give mere støtte til dem, der bliver dømt.
Hvad ændrer sig konkret?
I dag skal visse domme oplyses hele livet, når man søger job, der kræver en standard eller udvidet straffeattestkontrol hos Disclosure and Barring Service (DBS). Det er den britiske myndighed, som arbejdsgivere kan bede om oplysninger fra. Den slags kontrol kræves blandt andet til job inden for undervisning, småbørnspasning, socialt arbejde, sundhed og transport, herunder taxakørsel.
Fem lovovertrædelser skal ifølge forslaget fjernes fra listen over dem, der automatisk skal oplyses for livet, hvis de er begået som under 18-årig: affray, voldelig uro, salg af kontrollerede stoffer til et barn, røveri og vold med legemsbeskadigelse (assault occasioning actual bodily harm).
Hvis dommen ikke indeholder frihedsstraf, skal den oplyses i fem et halvt år. Er straffen under to år, bliver perioden 11 år. BBC beskriver det som frihedsstraffe på under to år, som er det maksimale, en ungdomsdomstol kan give. Længere frihedsstraffe, som kun kan idømmes i en voksenret, giver fortsat livslang oplysningspligt. De groveste forbrydelser, herunder grov vold, terrorrelaterede forbrydelser og seksualforbrydelser, er undtaget fra reformen.
Bøder og forligsløsninger uden for retten
Også bøder berøres. The Guardian skriver, at en bøde ikke længere skal oplyses, mens loven i dag kræver det i seks måneder. BBC oplyser derimod, at en ung, der er idømt en bøde som under 18-årig, i dag kan se den dukke op i kontroller i fem et halvt år, og at regeringen vil forkorte eller helt fjerne perioden for bøder. Flertallet af dem gælder ifølge BBC trafikrelaterede forhold.
Forslaget indebærer også, at man holder op med automatisk at oplyse om afgørelser uden for retten. BBC skriver, at de primært er brugt mod besiddelse af kniv og vold. Desuden vil regeringen afskaffe en regel, der forlænger den tid, det tager, før en dom bliver “spent”, altså forældet i registrene, hvis personen begår endnu en forbrydelse i prøveperioden. For unge med flere forbrydelser som barn skal det ændres, hvor længe de tidligere domme vises.
Regeringens begrundelse
Mellem marts 2022 og marts 2026 blev omkring 8.500 under 18-årige dømt for de fem forbrydelser, viser data fra Justitsministeriet, som BBC henviser til. Regeringen siger, at den slags kriminalitet ofte skyldes gruppepres, udnyttelse og “adolescent impulsivity” hos unge, der stadig udvikler sig, og ikke en bredere tilbøjelighed til kriminalitet og vold. Ændringerne gælder desuden kun, hvis ansøgeren ikke har fortsat med at begå forbrydelser som voksen.
Justitsminister Jake Richards siger til The Guardian, at regeringen mener, at folk bør have en ny chance, hvor det er sikkert. Han peger på et problem i dag: »The system at the moment doesn’t discern for offences committed when you were a child than those that you committed as an adult.«
Over for BBC siger Richards, da han præsenterede høringen: »Many young people who offend do not go on to lead lives of crime.« Han mener, at barrierer for beskæftigelse kan være særligt svære at overvinde for dem, der begik forbrydelser som børn.
Job og unge uden for arbejdsmarkedet
Kampagneorganisationer har budt forslagene velkommen og siger, at de vil øge ungdomsbeskæftigelsen. Ifølge The Guardian oplyser virksomheder, at straffedomme er den næststørste barriere for at ansætte folk fra udsatte baggrunde.
Forslagene kommer, mens regeringen gør klar til at offentliggøre en længe ventet rapport af den tidligere Labour-minister Alan Milburn om unge, der hverken er i job eller uddannelse. I maj advarede han om, at Storbritannien risikerer at opdrage en “lost generation”, fordi næsten hver ottende unge hverken arbejder eller studerer.