Største britiske undersøgelse skal teste, hvad et forbud mod sociale medier gør ved unges mentale sundhed

Marc Kastholm

Mere end 300.000 børn og unge i Storbritannien skal følges, når forbuddet mod sociale medier for under 16-årige træder i kraft i foråret 2027. Forskerne vil blandt andet se på søvn, trivsel og om forbuddet bliver omgået.

Mere end 300.000 unge i Storbritannien skal være med i en stor forskningsindsats, der skal afdække, hvordan et forbud mod sociale medier for under 16-årige påvirker deres mentale sundhed. Forbuddet træder i kraft i foråret 2027. Det bliver den første undersøgelse af sin slags.

Der er sat ti forskellige projekter i gang i England, Wales og Skotland, så de dækker en bred gruppe af teenagere. Forskerne vil sammenligne forholdene før og efter forbuddet og se på alt fra mental sundhed til søvn og fysisk aktivitet. Nogle tidlige resultater forventes at være klar, allerede før forbuddet indføres.

Forbuddet bygger på en model, der minder om den, Australien allerede har indført. Det skal holde børn væk fra platforme som Instagram, TikTok og Snapchat. I Storbritannien omfatter det også blandt andet YouTube, Facebook og X, og der kommer desuden begrænsninger omkring livestreaming og kontakt fra fremmede på gaming-platforme.

Sådan skal forskerne måle effekten

Forskerne vil bruge wearables (altså bærbar teknologi som aktivitetsmålere), smartphones, digitale dagbøger og spørgeskemaer til at følge, hvordan de unge reagerer, både fysisk og mentalt. De skal blandt andet undersøge, om de unge bruger mindre tid på telefonen, og hvad de erstatter scrolling med. De vil også tjekke, om de unge finder veje uden om begrænsningerne.

Deltagerne rekrutteres, så de afspejler en bred gruppe unge, blandt andet på tværs af køn og seksuel orientering. Unge med eksisterende psykiske udfordringer som angst og depression indgår, og det samme gør neurodivergente unge.

Wellcome, en velgørende sundhedsorganisation, støtter arbejdet med 9,3 millioner pund. Undersøgelsen bliver også omtalt som en undersøgelse til 10 millioner pund. Resultaterne skal bruges til at udforme fremtidig politik om sikkerhed på nettet, både i Storbritannien og internationalt.

Forskerne vil ikke bare svare ja eller nej

Camilla Iannone, research lead hos Wellcome, kalder forbuddet en mulighed, der kun kommer én gang i en generation, for at undersøge effekten i stor skala. Hun peger på, at der er meget begrænset videnskabelig viden om, hvordan sociale medier og restriktioner faktisk påvirker unges mentale sundhed. Hun understreger, at spørgsmålet ikke er enkelt. “We really don’t think that this is a simple binary question of whether social media is good or bad, or whether restrictions work or don’t work,” siger hun til BBC.

Holdene sidder på otte institutioner: Cardiff University, University of Oxford, University of Birmingham, King’s College London, University of Edinburgh, University of Manchester, London School of Hygiene and Tropical Medicine og University College London.

Et af projekterne, Smart Schools Plus, ledes blandt andre af professor Victoria Goodyear fra University of Birmingham. Det kører på 16 skoler med 800 elever i England og ser ikke kun på mental sundhed, men også på søvn, fysisk aktivitet, sociale netværk, forstyrrende adfærd i skolen, karakterer og fravær. Her skal det blandt andet afklares, hvorfor der opstår ændringer, eller hvorfor de udebliver. Holdet undersøger også, om risikabelt indhold, for eksempel om selvskade, selvmord og spiseforstyrrelser, flytter fra én platform til en anden på grund af forbuddet.

Familier, forskelle og omgåelser

Et andet projekt ledes blandt andre af Gemma Knowles fra King’s College London og skal undersøge, om forbuddets effekt er forskellig for unge af forskelligt køn, social klasse og seksuel orientering. Alex Kwong fra University of Edinburgh arbejder med familier i England, Wales og Skotland. Her handler det om, hvordan restriktionerne påvirker børn og forældre sammen, og om de skaber konflikter derhjemme.

Kwong peger på, at det også er vigtigt at se, om forbuddet bliver omgået. “If children and adolescents still use social media after the ban, that’s the difference between understanding policy on paper and policy in practice”, siger han til The Guardian.

Australien indførte sit forbud for under 16-årige sidste år, men det har endnu ikke givet klare resultater. Tilhængerne mener, at det beskytter unge mod skadeligt indhold, mens kritikere kalder det for hårdhændet. Netforummet Reddit og en digital rettighedsgruppe kæmper i øjeblikket mod loven i Australiens højesteret, hvor de hævder, at den er forfatningsstridig. Der har også været historier om australske teenagere, der finder vej uden om forbuddet, og den britiske regering har lovet at sørge for stærkere blokeringer.

Også andre lande som Canada, Grækenland og Danmark tager skridt på området. Meningerne i Storbritannien er delte: Nogle frygter konsekvenserne for unge, der er afhængige af sociale medier for at have venner, mens andre peger på, at børn kan finde veje uden om forbud.

Mest læste