De færreste siger nej tak til et par ekstra år på bagen, så længe helbredet følger med. Nu viser et massivt videnskabeligt studie, at vejen til et længere liv hverken kræver ekstreme kure eller held i det genetiske lotteri. Ved bare at følge de gængse kostråd kan man vinde mellem 1,5 og 3 år ekstra.
Tallene kommer fra en omfattende undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Science Advances. Her har forskere fulgt 103.649 britiske deltagere i godt ti år. I den periode blev der registreret 4.314 dødsfald, og det har givet forskerne et solidt grundlag for at vurdere, hvordan madvanerne påvirker chancerne for at blive gammel.
Fem veje til det samme mål
Forskerne bag studiet har ikke kun kigget på én bestemt diæt. De har derimod testet fem forskellige og anerkendte måder at spise på:
- Alternate Healthy Eating Index
- Alternate Mediterranean Diet (AMED)
- Healthful Plant-Based Diet Index
- DASH (designet til at sænke blodtrykket)
- Diabetes Risk Reduction Diet (DRRD)
Selvom de fem mønstre har hvert sit fokus, var konklusionen klar: De var alle forbundet med en lavere dødelighed og et længere liv. Men der var små forskelle på, hvad der virkede bedst for hvem. For mænd gav DRRD-kosten den største gevinst, mens kvinderne fik mest ud af den middelhavsinspirerede AMED-kost.
For en mand på 45 år betød den sunde kost i snit 1,9 til 3,0 ekstra leveår. Kvinder i samme alder kunne se frem til mellem 1,5 og 2,3 år mere. Seniorforfatter Liangkai Chen, der er lektor ved Huazhong University of Science and Technology, forklarer til Scientific American, at hemmeligheden ikke er en magisk formel, men det samlede mønster i det, man spiser.
Fiber er helten – sodavand er skurken
Da forskerne kiggede nærmere på de mange tusinde måltider, tegnede der sig et tydeligt billede af, hvad der for alvor rykker på vægtskålen. Det absolut vigtigste for et længere liv viste sig at være et højt indtag af kostfibre. Dem finder man masser af i fuldkorn, bælgfrugter, grøntsager og frugt, og de er kendt for at gøre gode ting for både fordøjelsen, hjertet og blodsukkeret.
I den anden grøft fandt man den største trussel mod et langt liv: de søde drikkevarer. Sodavand og andre læskedrikke med sukker havde den kraftigste negative effekt på levetiden. Det er en kontant påmindelse om, at det ikke kun handler om maden på tallerkenen, men i høj grad også om det, man hælder i glasset til hverdag.
Man kan overtrumfe sine gener
Noget af det mest interessante ved studiet er koblingen til vores DNA. Mange lever i troen på, at deres levetid er bestemt på forhånd af forældrenes gener. Forskerne brugte en såkaldt polygen risikoscore til at måle deltagernes genetiske anlæg for et langt liv. Her så man ganske rigtigt, at dem med de “gode” gener havde 15 procent lavere risiko for at dø tidligt.
Men den gode nyhed er, at den sunde kost virkede uanset det genetiske udgangspunkt. Faktisk viste det sig, at folk med en dårlig genetisk disposition fik en relativt større gevinst ud af at spise sundt end dem, der allerede var født med gode kort på hånden. Som Liangkai Chen forklarer til Science Illustrated, kan madlavningen altså udligne en del af den biologiske risiko.
Værd at vide om tallene
Som med al anden ernæringsforskning er der visse forbehold. Studiet er observationelt. Det betyder, at man har set en sammenhæng, men ikke med 100 procents sikkerhed kan bevise en direkte årsagssammenhæng. Samtidig bygger tallene på deltagernes egen hukommelse om deres kostvaner, hvilket altid giver en risiko for små fejl.
Alligevel vurderer forskerne, at resultaterne er solide. Budskabet er simpelt: Ved at prioritere planter, fuldkorn og fibre – og samtidig skære drastisk ned på sodavanden – kan de fleste af os købe os til mere tid. Det kræver ikke en total omvæltning af livet, men bare en vedholdende indsats for at vælge de sunde mønstre i hverdagen.