Kost kan dæmpe migræne: Hvad studiet faktisk siger om keto og DASH

En litteraturgennemgang fra Universidad Francisco de Vitoria, publiceret i tidsskriftet Nutrition Reviews, samler beviser fra syv kliniske studier og konkluderer, at kostændringer kan påvirke migræne. Forskerne delte studierne op i tre grupper: tre om ketogen kost, to om DASH-diæten og to om andre kostformer – herunder vegansk kost. Analysen peger særligt på ketogen kost og DASH som de mest lovende til at reducere både anfalds-frekvens og smerteintensitet.

Hvad er forskellen på de to diæter?

Den ketogene kost er karakteriseret ved et meget lavt kulhydratindtag og højt fedtindhold, så kroppen skifter fra at bruge glukose til at forbrænde ketonstoffer som energikilde. Typiske fødevarer er fisk, kød, æg, fedtrige mejeriprodukter, kulhydratfattige grøntsager, nødder og frø. Forskerne advarer imod at betragte ketogen kost som en langsigtet løsning på grund af det høje indtag af fedt og protein.

DASH-diæten (Dietary Approaches to Stop Hypertension) blev oprindeligt udviklet til blodtrykskontrol og minder om middelhavskost. Den lægger vægt på friske råvarer og begrænsning af salt, sukker og mættet fedt. En typisk dagsfordeling i DASH kan omfatte: fem portioner grøntsager, fem portioner frugt, syv portioner kulhydrater, to portioner magre mejeriprodukter, højst to portioner magert kød og 2–3 portioner nødder og frø om ugen.

Mekanismer: Hvorfor kan kost påvirke migræne?

Analysen fremhæver flere mulige forklaringer. En kost rig på uforarbejdede planter kan tilvejebringe polyfenoler og carotenoider – antioxidanter der tidligere er forbundet med færre og mildere anfald. DASH’ effekt på blodtryk kan også være relevant, da blodtryksregulering kan påvirke hovedpine-mekanismer.

For ketogen kost foreslås det, at ændret energistofskifte – fra glukose til ketonstoffer – kan nedsætte sårbarhed over for anfald hos nogle personer. Samtidig mindskes typisk indtag af raffineret sukker og forarbejdede fødevarer, hvilket kan reducere inflammatoriske processer, som enkelte studier forbinder med migræne.

Hvem bør overveje kostændring?

Der er stor individuel forskel. Nogle personer kan opleve klare triggere i bestemte fødevarer, fx alkohol eller koffein, mens andre ikke kan identificere direkte sammenhænge. Hvis du kan pege på gentagne triggere, kan undgåelse være relevant. For dem uden tydelige triggere anbefaler faglige organisationer som American Migraine Foundation en generel sund og afbalanceret kost fremfor strenge, langvarige diæter.

Praktiske råd og forbehold

• Konsulter læge eller diætist før større kostomlægninger, især ved kroniske sygdomme eller medicinbrug.
• Før en hovedpine- og mad-dagbog for at identificere individuelle triggers og effekten af kostændringer.
• Overvej kortere, kontrollerede forsøg med kostændringer under supervision frem for permanent og restriktiv diæt.

Studiet opsummerer eksisterende kliniske data, men understreger behovet for flere, større og længerevarende studier for at klarlægge langtidseffekter og sikkerhed – især for ketogen kost. Indtil videre kan både keto og DASH være relevante værktøjer i plejen af migræne for udvalgte patienter, men de bør anvendes med omtanke og professionel vejledning.

For læsere med migræne gælder det generelle råd: Tal med din behandler, saml data om egne anfald, og overvej kost som én af flere mulige strategier til at mindske symptombyrden.