Havtornens genopstandelse: Hvad videnskaben egentlig siger om ‘mirakelbæret’

Små orange-gule bær fra den hårdføre busk Hippophae rhamnoides har fået ny opmærksomhed i sundheds- og skønhedsindustrien. Havtorn findes i alt fra hudolier og shampoo til juice og kosttilskud, og flere studier fremhæver bærrets koncentration af vitaminer, fedtsyrer og polyfenoler. Men hvad er baseret på solid forskning, og hvad står tilbage som foreløbige fund?

Næringspakken i et lille bæger

Havtorn er bemærkelsesværdig for sit høje indhold af vitamin C, vitamin E og provitamin A samt K-vitamin og mineraler som kalium og jern. Bærrene og olien fra frøerne indeholder desuden flere typer fedtsyrer: omega-3, omega-6, omega-7 og omega-9, herunder gamma-linolensyre (GLA). Polyfenoler, planteforbindelser med antioxidante og antiinflammatoriske egenskaber, optræder også i betydelige mængder.

Hud og aldring: Mest lovende effekt

Mest veldokumenterede er havtornens effekter på hudens sundhed. Dyreforsøg og in vitro-studier peger på, at både bærene og olien kan forbedre hudens elasticitet og stimulere kollagenproduktion. Vitamin C og E kombineret med de essentielle fedtsyrer kan i praksis hjælpe med at reducere fine linjer og understøtte hudens barrierefunktion. Det er denne kombination, som har gjort havtorn populær i cremer og serummer.

Hjerte-kar, immunforsvar og antioxidativ beskyttelse

De sunde fedtsyrer i havtorn vurderes at kunne bidrage til en gunstig fedtsyreprofil i kroppen, hvilket kan have positiv betydning for blodtryk og kolesterol. Polyfenolerne beskytter celler mod oxidativt stress, en mekanisme der ofte fremhæves i forskningsgennemgange som en mulig forklaring på gavnlige effekter på hjerte-kar-sundheden. Overordnet er der tegn på, at havtorn kan understøtte kroppens forsvar mod celledamage, men flere langtidsstudier på mennesker mangler.

Kreftforskning og begrænsninger

Laboratorie- og dyreforsøg har vist, at havtornsekstrakter kan hæmme vækst i visse kræftcellelinjer, herunder bryst-, lever- og livmoderhalskræft i forsøgssammenhænge. Disse resultater er interessante, men direkte overførsel fra cellekulturer og forsøgsdyr til klinisk behandling af mennesker kræver væsentligt mere dokumentation. Forskningen på området er foreløbig og skal tolkes med forsigtighed.

Diabetes og blodsukker

Nogle mindre studier har observeret et beskedent fald i blodsukker efter indtagelse af havtornpuré, hvilket antyder en mulig forebyggende effekt. Effekten er dog lille og er endnu ikke bekræftet i bredere kliniske forsøg. Personer med diabetes bør derfor ikke regne havtorn som en erstatning for eksisterende behandlinger.

Praktisk brug og produkter

Havtorn anvendes både som hel bær, som puré og i form af koldpresset olie. Hudplejeprodukter og shampoo drager fordel af olieindholdet, mens juice og kapsler markedsføres som kosttilskud. Når man vælger produkt, er det vigtigt at kigge efter fremstillingsmetode og renhed, da koncentration og kvalitet varierer.

Sikkerhed og bivirkninger

For de fleste er havtorn vel tolereret, men nogle oplever mavegener, kvalme eller opkastning på grund af plantens syreindhold. Et andet kendt fænomen er, at urinen kan blive mørkegul eller orange efter indtagelse — det skyldes bærrets naturlige farvestoffer og er ufarligt. Der findes begrænset viden om interaktioner mellem havtorn og medicin, så personer i medicinsk behandling bør konsultere deres læge før regelmæssigt indtag.

Konklusion: Et interessant supplement, ikke et mirakel

Havtorn rummer en række næringsstoffer og aktive stoffer, der gør bæret til et interessant emne for både fødevare- og kosmetikindustrien. Dokumentationen for hudfordele og antioxidativ virkning er mest robust, mens beviser for kræftbekæmpelse og diabetesforebyggelse primært stammer fra laboratorie- og dyreforsøg. Indtil flere store, velkontrollerede menneskestudier foreligger, er havtorn et lovende kost- og plejemiddel — men ikke en erstatning for lægelig behandling.