Dansk solidaritet når nye højder. Over 61.000 mennesker har erklæret sig parat til at springe til og yde førstehjælp, når nogen får hjertestop. Det viser den seneste statusrapport fra TrygFonden, der administrerer hjerteløberordningen.
Tallene er imponerende. De 61.540 registrerede hjerteløbere svarer til, at 1,3 procent af befolkningen over 18 år nu har tilmeldt sig ordningen. Siden første halvår af 2026 blev rapporteret, er det blevet klart, at danskerne tager ansvar for hinanden på en måde, der kan redde liv.
“Jo flere hjerteløbere der kommer til, jo kortere bliver responstiden, som er helt afgørende,” siger læge og forsker Victor Kjærulf fra Region Hovedstadens Akutberedskab. Han understreger, hvor kritisk tiden er: “Efter bare tre til fem minutter uden blodforsyning begynder hjernecellerne at dø. Går der ti minutter, så er det ikke sikkert, man kan vække hjernen igen. Så hurtig hjælp er altafgørende.”
Og her ligger styrken i ordningen. På landsplan nåede første hjerteløber frem på blot 3,30 minutter i gennemsnit i årets første halvår – fra alarmen blev aktiveret, til en frivillig dukkede op på stedet. Det er en forskel, der betyder alt.
Når alarmcentralen modtager en anmeldelse om hjertestop, aktiveres de 20 nærmeste hjerteløbere via en app på deres telefoner. De kan selv vælge, om de vil respondere. Det betyder, at systemet er fleksibelt og bygger på frivillighed – ikke tvang.
Hjerteløberne er afgørende, fordi de ofte når frem før ambulancen. En ambulance er i gennemsnit fremme efter otte til ni minutter – hvilket er hurtigt i international sammenhæng, men ikke når det handler om hjertestop. Uden hjertemassage og hjertestarter i de første minutter er chancen for at overleve meget lille.
Ordningen blev lanceret i 2017 i Region Hovedstaden, men blev først landsdækkende i 2020. Det betyder, at Danmark nu har et netværk af frivillige, der kan gøre en forskel på få minutter.
Der er næsten ingen barrierer for at blive hjerteløber. Man skal være fyldt 18 år, men ellers kræves ingen særlige kompetencer. “Hvis man bare kan pille en hjertestarter ud af et skab, køre efter en gps-position til der, hvor patienten er, så har man sådan set opfyldt basiskriteriet for, hvad en hjerteløber skal kunne,” forklarer Victor Kjærulf. Han tilføjer, at langt de fleste danskere har kendskab til principperne for førstehjælp og kan handle i en rigtig situation.
Behovet er stort. Cirka 5.000 danskere rammes af hjertestop uden for hospital hvert år. Det svarer til 14 personer om dagen – mennesker, hvis liv kunne være blevet reddet af en hjerteløber, der var tæt på.
Med 61.540 registrerede hjerteløbere er chancen for, at der er en i nærheden, når sekunder tæller, større end nogensinde før.