Emil Nielsen udgiver bog: Som en 30-40 timers psykologsamtale

Lars Christensen

Landsholdsmålmanden har brugt rigtig mange timer på at fortælle sin historie til en ny bog. Undervejs er der dukket minder op, som han ikke selv kunne huske.

Emil Nielsen kan snart sætte et ekstra kryds i kalenderen. Den 25. november udkommer bogen ”Vejen til målet”, som beskrives som et ”åbenhjertigt portræt af Emil Nielsen”.

Landsholdsmålmanden har selv været med i arbejdet. Det fortæller han til SE og HØR.

Processen har været noget anderledes, end han er vant til, men det har været en god oplevelse.

Meget arbejde bag bogen

Nielsen har ikke selv skrevet bogen, men han har været inde over den.

– Det har været megaspændende, megasjovt og megahårdt. Det er meget arbejde at skrive en bog. Ikke fordi, at jeg selv har skrevet den, men jeg har været inde over det.

Meget i forløbet har været nyt for ham, og derfor har det både været svært og lærerigt.

Minder han selv havde glemt

Han beskriver arbejdet som en slags terapi.

– Det har på en måde været en 30-40 timers lang psykologsamtale, og det har både været sjovt og sårbart og spændende. Der er kommet historier frem, som jeg ikke selv kan huske.

Nielsen glæder sig til at se reaktionerne, når bogen kommer ud. Han er ikke selv den store læsehest og vil derfor lade andre bedømme, om den er god.

Travl tid i Ungarn

Bogen er langt fra det eneste, der fylder i Emil Nielsens liv lige nu. I sommer flyttede han med kæresten Sara fra Barcelona til Veszprém i Ungarn.

Han er stadig ved at komme på plads i det nye hus. På banen har Veszprém og Nielsen endnu ikke tabt en kamp.

Som 29-årig har han vundet OL-guld, EM-guld og to gange VM-guld med landsholdet. Der er altså masser af håndboldmeritter at skrive om, men bogen kommer også ind på meget mere end præstationerne på banen.

Mest læste