Der er et før og efter juli 2021 i Sara Omars liv. Fra den måned begyndte udokumenterede rygter og negative historier om bestsellerforfatteren at ramme offentligheden med fuld kraft. Påstande om, at hun havde løjet om politibeskyttelse. Beskyldninger om, at hun ikke selv havde skrevet sine bøger. Historier, der spredte sig som løbeild på sociale medier uden dokumentation, uden kilder, uden fakta.
Sara Omar er ikke alene. To andre kendte danskere – politikeren Halime Oguz og foreningskvinden Kefa Abu Ras – har oplevet lignende angreb. Deres liv blev endevendt af påstande, der blev spredt i massevis på nettet, uden at nogen kunne dokumentere, hvad der var sandt, og hvad der var løgn.
Nu kan Berlingske afsløre, hvordan kendte samfundsdebattører har været centrale i at sprede disse rygter. Eksperter betegner kampagnerne som smædekampagner og peger på, at de potentielt udgør straffelovsovertrædelser. De involverede debattører afviser kritikken.
Fra privat til offentlig mareridtsscene
Når man er kendt i Danmark, lever man med en vis grad af offentlig interesse. Men der er forskel på at være genstand for kritik og at blive udsat for koordinerede angreb baseret på påstande uden hold i virkeligheden.
For Sara Omar, Halime Oguz og Kefa Abu Ras blev sociale medier til et slagmark, hvor deres ry blev angrebsflader for mennesker, de ikke engang kendte. Rygterne voksede. De blev gentaget. De blev delt. Og hver gang de blev delt, blev de mere “sande” i folks øjne – ikke fordi de var dokumenterede, men fordi de var allestedsnærværende.
Det er en kendt mekanisme på sociale medier. En påstand gentages nok gange, og den bliver til “almindelig viden”. Folk citerer hinanden. Kilder bliver til kilder til kilder. Og snart er det umuligt at spore, hvor løgnen startede.
Samfundsdebattørerne bag kampagnerne
Det, som Berlingske nu har afdækket, er, at nogle af disse kampagner ikke var tilfældige. De blev drevet af kendte samfundsdebattører – mennesker med platform, med følgere, med indflydelse.
Disse debattører brugte deres position til at sprede påstande, som de ikke kunne dokumentere. De skrev om undertrykkelse, løgne og fusk med bøger. De stillede spørgsmål, der var formuleret som påstande. De skabte tvivl, hvor der ikke var grund til tvivl.
For Sara Omar blev påstandene særligt konkrete. Hun blev anklaget for at have løjet om at have politibeskyttelse. Hun blev anklaget for ikke selv at have skrevet sine bøger. Påstande, der kunne ødelægge karrieren for en forfatter, hvis de blev troet.
Eksperter: Det er potentielt strafbart
Når Berlingske har undersøgt sagen, har de talt med eksperter, der peger på, at det, der er sket, ikke bare er ubehageligt eller uretfærdigt. Det kan være strafbart.
Smædekampagner – koordinerede angreb på en persons ry baseret på løgne eller udokumenterede påstande – kan udgøre injurier eller ærekrænkelser efter dansk straffelov. De kan også udgøre cybermobning eller trusler, afhængigt af, hvad der præcist er blevet sagt.
Men det er ikke nok, at noget er potentielt strafbart. Det skal også kunne bevises. Og på sociale medier, hvor mennesker skjuler sig bag pseudonymer og hvor indlæg bliver slettet, kan det være svært at samle bevis.
Debattørerne afviser kritikken
De samfundsdebattører, som Berlingske har konfronteret med kritikken, afviser at have gjort noget galt. De siger, at de blot har stillet spørgsmål. At de blot har delt deres meninger. At de ikke har løjet – de har blot spekuleret.
Det er en klassisk defensiv strategi. Hvis man formulerer påstande som spørgsmål, kan man påstå, at man ikke har sagt noget faktisk. “Jeg spurgte bare,” kan man sige. “Jeg vidste ikke, at det var løgn.”
Men for Sara Omar, Halime Oguz og Kefa Abu Ras betyder det ikke noget, hvad debattørerne siger nu. Skaden er sket. Deres ry er påvirket. Mennesker på nettet tror stadig på påstandene, selvom de ikke er dokumenterede.
Et større problem
Sagen om Sara Omar, Halime Oguz og Kefa Abu Ras er ikke isoleret. Det er symptom på et større problem: Hvordan håndterer vi information på sociale medier? Hvordan sikrer vi, at mennesker ikke bliver ødelagt af løgne? Og hvad er konsekvensen for dem, der spreder løgnene?
Berlingske har gjort sit arbejde. De har undersøgt sagen. De har talt med eksperter. De har konfronteret debattørerne. Nu er det op til resten af os at tænke over, hvad vi deler, hvem vi tror på, og hvordan vi behandler hinanden på nettet.
For tre kendte danskere blev sociale medier til et sted, hvor deres liv blev endevendt. Det burde få os til at undre os over, hvad vi alle sammen bidrager til, hver gang vi deler en påstand uden at tjekke, om den er sand.