Sportens ulige Danmark: Hvor du bor afgør om dit barn bliver aktiv
Danmark har længe været kendt som en nation, hvor børn løber rundt på græsbanen og svømmer i bassiner. Men virkeligheden er mere nuanceret end det billede. En omfattende befolkningsundersøgelse viser, at der er markante forskelle på, hvor aktive børn er i foreninger – alt efter hvilken kommune de bor i.
Undersøgelsen “Danmark i Bevægelse” fra Syddansk Universitet omfatter 55.000 børn mellem 3 og 14 år samt 143.000 unge og voksne. Resultaterne tegner et billede af et Danmark, hvor geografien betyder mere end man måske skulle tro.
Landsgennemsnittet ligger på omkring 73 procent af børnene, der er aktive i en forening mindst en gang om måneden. Men bag det tal gemmer sig betydelige variationer. I Allerød kommune er det 82 procent af børnene, der deltager i organiseret idræt. I Brøndby kommune er tallet kun 58 procent.
En forskel på 24 procentpoint
Det betyder, at der mellem de mest og mindst aktive kommuner er en forskel på 24 procentpoint. Allerød, Rebild, Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner ligger alle over 80 procent. Til gengæld ligger Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Lolland, Ishøj, Odsherred og Næstved kommuner på 65 procent eller derunder.
For børnene betyder det konkret, at deres muligheder for at være aktive i en forening afhænger af deres postnummer. Det rejser spørgsmål om lighed og lige muligheder for alle danske børn.
Projektleder og idrætsforsker Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet har en klar forklaring på forskellene: “Den store primære, mulige forklaring på de store forskelle er de socioøkonomiske forhold for befolkningen i de forskellige kommuner.”
Penge og uddannelse afgør meget
Kommuner med lav foreningsdeltagelse blandt børn er typisk også kommuner, hvor en større del af befolkningen står i en udsat position. Det kan være mennesker på overførselsindkomster, uden for arbejdsmarkedet eller med anden etnisk baggrund.
For den enkelte familie handler det meget om forældrenes økonomiske situation og uddannelsesniveau. Højere indkomst betyder ikke bare råd til kontingent og udstyr – det giver også større overskud til at køre børnene til træning og til at engagere sig frivilligt i foreningerne.
“Forældre, som er idrætsaktive, har børn, som også er idrætsaktive. Der er en social arv,” forklarer Jens Høyer-Kruse. Det betyder, at børn af idrætsaktive forældre har bedre forudsætninger for selv at blive aktive.
Geografi og faciliteter spiller også en rolle
Selvom socioøkonomiske forhold er den primære forklaring, spiller andre faktorer også ind. I nogle kommuner mangler der helt enkelt faciliteter. En håndfuld kommuner har eksempelvis ikke en svømmehal, hvilket naturligt påvirker børns og forældrenes vurdering af mulighederne for at gå til svømning.
Geografien kan også være en barriere. Hvis der skal køres langt til nærmeste fodboldklub eller gymnastikhal, bliver det sværere for familier uden egen bil eller med stramt økonomi at få børnene derhen.
Men ifølge forskningen er det ikke de vigtigste faktorer. Det handler først og fremmest om, hvad forældrene har af ressourcer – både økonomisk og tidsmæssigt.
Et Danmark med ulige muligheder
Undersøgelsen tegner et billede af et Danmark, hvor børns muligheder for at være aktive i foreninger ikke er lige fordelt. En dreng eller pige født i Allerød har betydeligt større chance for at være aktiv i en forening end et barn født i Brøndby.
Det rejser vigtige spørgsmål om, hvordan Danmark kan sikre, at alle børn får lige muligheder for at være aktive, uanset hvor de bor og hvad deres forældre tjener. Idræt handler ikke bare om at være i form – det handler også om fællesskab, trivsel og udvikling.
Resultaterne fra “Danmark i Bevægelse” viser, at der er arbejde at gøre, hvis Danmark skal leve op til idealet om lige muligheder for alle børn.