Retten skal afgøre om private billeder kan bruges som bevis
Før retssagen mod otte privatpersoner kan komme i gang, skal Retten i Randers først afgøre, hvad der må og ikke må bruges som bevis. Stridspunktet er blandt andet billeder af heste og kvæg, som forsvarer Lasse Hummelhof Frandsen vil anvende i sit forsvar af to af de anklagede.
Sagen drejer sig om ulovlig fodring af naturplejedyr på Molslaboratoriet i Mols Bjerge. Molslaboratoriet har i mere end ti år holdt heste og kvæg uden at fodre dem – en praksis, der er hjemlet i Naturbeskyttelsesloven. De otte på anklagebænken er tiltalt for at have forbrudt sig mod dette fodringsforbud ved at give dyrene foder mellem 2023 og 2025 – angivelig 27 gange.
Lasse Hummelhof Frandsen argumenterer, at billederne skal indgå i retssagen, fordi de viser dyrenes faktiske tilstand. “Retten skal have et fuldstændigt billede af, hvordan de her dyr så ud, og om det i det lys var berettiget at fodre dyrene,” lyder hans begrundelse.
Anklagemyndigheden protesterer mod billedbeviset
Anklagemyndigheden for Østjyllands Politi har protesteret mod forsvarerens billedmateriale. Senioranklager Laura Simoni Pedersen mener, at billederne er overflødige og problematiske, fordi deres oprindelse er usikker. “Vi ved ikke, hvornår de er taget, eller hvor de stammer fra. Det ved man om myndighedernes materiale,” sagde hun i retten.
Billederne er blandt andet taget af lokalbeboer og fotograf Per Øxenholt, som har erklæret sig som en del af det, der omtales som ‘Hestemafiaen’ – en uformel gruppe af personer, der i flere år har dokumenteret dyrenes tilstand og agiteret for forandring.
Anklagemyndigheden peger på, at Fødevarestyrelsen – som er tilsynsmyndighed for Molslaboratoriet – allerede har dokumenteret hændelserne. Laura Simoni Pedersen argumenterer desuden for, at man ikke nødvendigvis er et relevant vidne i en sag, alene fordi man har været til stede ved de pågældende begivenheder.
Forsvarer: Sandheden skal komme frem
Lasse Hummelhof Frandsen går efter frifindelse for sine to klienter. Hans juridiske strategi bygger på, at Dyrevelfærdsloven – som forbyder omsorgssvigt over for dyr – bør prioriteres foran Naturbeskyttelsesloven, som forbyder fodring af naturplejedyrene.
“Min opfattelse er, at hvis man ser et dyr, der ikke får foder nok, så må man fodre det. Og derfor er de paragraffer i Naturbeskyttelsesloven, hans to klienter er tiltalt efter, altså underordnet Dyrevelfærdsloven,” sagde forsvarer Hummelhof Frandsen i retten.
Han var overrasket over anklagemyndighedens modstand: “Normalt bruger man beviser til at få sandheden frem. Og ved at protestere over at fremlægge de her beviser, går man jo netop fra anklagemyndighedens side efter at forhindre at sandheden kommer frem.”
Afgørelse på mandag – retssagen udsat på ubestemt tid
Retten i Randers vil meddele sin afgørelse mandag den 28. september om, hvorvidt forsvarerens vidner og billeder må bruges i sagen. Den egentlige retssag skulle være startet i dag, men er nu udsat på ubestemt tid.
Sagen har været genstand for heftig debat og uenighed blandt befolkningen i området i flere år. Debatten er tidligere endt i håndgemæng, hvilket illustrerer, hvor følelsesladdet spørgsmålet om dyrenes velfærd og tilstand på Molslaboratoriet har været.