Retssystemets lange ventetider kan ikke redde kørekortet
Højesteret har netop slået fast, hvad mange vil opleve som en hård realitet: selv når retssystemet fejler på menneskerettighederne, skal du stadig miste dit kørekort, hvis du har kørt påvirket eller uden tilladelse.
Det fremgår af to domme fra landets højeste retsinstans, som blev afsagt torsdag. Begge sager handler om bilister, der blev sigtet for alvorlige færdselsovertræder, men hvor sagsbehandlingen tog så urimelig lang tid, at det i sig selv var en overtrædelse af menneskerettighedskonventionen.
I den ene sag ventede en kvinde næsten fire år fra sigtelse til dom. Fra 15. april 2020 til 19. marts 2024. Hun var sigtet for at have kørt bil, selvom hun var påvirket af stoffer og havde fået frataget sit kørekort. I den anden sag var ventetiden næsten tre og et halvt år.
Færdselssikkerhed trumfer menneskerettigheder
Normalt kan lange sagsbehandlingstider føre til mildere straffe. Bøder kan nedsættes, eller fængselsstraffe kan gøres betingede uden andre vilkår end prøvetid. Men kørekortet er anderledes.
“Den lange sagsbehandlingstid kunne ikke føre til, at frakendelsen af T’s førerret skulle gøres betinget,” skriver Højesteret i sin afgørelse, som Rigsadvokaten har offentliggjort.
Begrundelsen er klar: færdselssikkerhedsmæssige hensyn taler imod at lade kørekortet blive. Når nogen har kørt påvirket eller uden tilladelse, handler det ikke kun om at straffe den enkelte – det handler om at beskytte andre trafikanter.
Kompensation på andre måder
Det betyder dog ikke, at bilister, der har været udsat for urimelig lang sagsbehandling, går helt uden kompensation. Højesteret har givet retningslinjer for, hvordan de kan få erstatning på andre områder.
Bøden kan nedsættes betydeligt. Eventuelle fængselsstraffe kan gøres betingede. Men kørekortet skal fratages ubetinget – uden mulighed for at få det gjort betinget eller at slippe uden konsekvenser.
For bilister betyder det, at selv hvis de kan påvise, at retssystemet har svigtet dem ved at lade sagen trække i langdrag, kan de ikke bruge det som argument for at beholde deres kørekort. Færdselssikkerheden kommer først.
Et signal om prioriteter
Dommene sender et klart signal om, hvad Danmark prioriterer højest i trafikken: sikkerhed for alle. Det er en principiel afgørelse, der betyder, at selv menneskerettighedsbrud i retssystemet ikke kan bruges til at undgå frakendelse af kørekortet.
For de to kvinder i sagerne betyder det, at de må acceptere at miste deres kørekort – uanset hvor længe de har måttet vente på dom. Og for andre bilister betyder det, at de ikke kan håbe på samme kulance, selvom deres sag også skulle trække i langdrag.