Søren Gade sidder ikke i Venstres ledelse, men alligevel er han en af de allermest magtfulde i partiet. Som ordfører for fiskeri og idræt ser posten måske ikke ud af meget på papiret, men realiteten er langt mere kompleks. Venstre-veteranen har det vestjyske bagland bag sig og har gentagne gange bevist, at hans navn alene kan få afgørende betydning i partiets interne dynamikker.
Det er netop denne magt, der gør Gade »urørlig« inden for Venstre. Han er bramfri og tilsyneladende uvillig til at bide tungen af, hvilket har skabt spændinger i partiledelsen. I en organisation, hvor både hierarki og personlige relationer betyder meget, kan hans direkte tilgang blive en udfordring for dem, der sidder i de officielle magtpositioner.
»Søren Gade er sig selv, og han er enormt nærtagende,« lyder karakteristikken fra kilder tæt på Venstre. Det betyder, at når han føler sig stødt eller uretfærdigt behandlet, kan det få konsekvenser for hele partiets dynamik. Der er tidligere dokumenteret eksempler på, at han ikke talte til formand Jakob Ellemann-Jensen i 14 dage efter en mindre morsomhed, hvilket understreger, hvor følsom han er over for forhold og respekt.
Spørgsmålet er nu, hvorvidt Gades indflydelse og personalitet kan påvirke Venstres samlede retning. Hans evne til at mobilisere vestjysk opbakning gør ham svær at negligere, selv når han ikke formelt sidder ved magtkugleordentbordet. For Jakob Ellemann-Jensen betyder det, at han må navigere omhyggeligt omkring Venstre-veteranens følelsesregister og ønsker.
I dansk politik er der tradition for, at de uofficielle magthavere ofte kan være mindst lige så vigtige som de officielle. Søren Gade synes at være et klassisk eksempel herpå – en mand, hvis indflydelse strækker sig langt ud over hans formelle titel, og hvis personlighed betyder alt for, hvordan Venstre fungerer som partiorganisation og politik-formulerende kraft.