Regeringen presser på. Om få uger offentliggøres de længe ventede rapporter om den grønlandske spiralsag – en af Danmarks mørkeste kapitler inden for medicinsk historie. Men i stedet for at vente på deres konklusioner, behandler Folketinget allerede nu et regeringsforslag, der skal give hver af de berørte grønlandske kvinder 300.000 kroner i erstatning.
Forslaget møder bred politisk opbakning. Både regeringen og Folketinget har vedkendt sig ansvaret for, at Danmark – sammen med det daværende grønlandske hjemmestyre – satte spiraler ind i kvinder uden deres informerede samtykke. Det er en vigtig erkendelse. Men timingen rejser spørgsmål, som debatten endnu ikke helt har adresseret.
Hvad indeholder rapporterne, som kommer om få uger? Og hvorfor venter regeringen ikke på dem, før den endelige løsning på sagen fastlægges?
En sag, der kræver grundighed
Spiralsagen handler om tusindvis af grønlandske kvinder, der mellem 1960’erne og 1980’erne fik indsat prævention uden deres viden eller samtykke. Det var en systematisk krænkelse af deres kroppe og deres ret til selv at bestemme over deres fertilitet. Mange af kvinderne vidste ikke engang, at de havde en spiral, før de senere søgte lægehjælp eller blev gravide.
Erkendelsen af denne historiske uret kom først for få år siden, da historikere og journalister begyndte at grave i arkiverne. Det førte til en offentlig debat, der tvang både danske og grønlandske myndigheder til at tage stilling.
Nu er der sat gang i en undersøgelsesproces. Flere rapporter er under udarbejdelse, og de forventes at kaste lys over omfanget af sagen, de ansvarlige institutioner og de langsigtede konsekvenser for de berørte kvinder. Det er præcis det arbejde, som burde informere en endelig løsning.
Spørgsmålet om timing
Jarl Cordua, tidligere borgmester i København, stiller i et debatindlæg det centrale spørgsmål: Hvorfor skynde sig? Hans pointe er ikke, at erstatningen er uretfærdig eller for lille. Det handler om proces og grundighed.
“Om et par uger kommer de længe ventede rapporter om den grønlandske spiralsag. Men regeringen har tilsyneladende ikke tålmodighed til at vente på dem,” skriver Cordua.
Det er en berettiget kritik. Når man skal håndtere en sag af denne størrelse og alvor, bør man have alle relevante fakta på bordet. Rapporterne kan afdække forhold, som påvirker både størrelsen på erstatningen, antallet af berettigede kvinder og måden, hvorpå man bedst kan reparere skaden.
Hvad kan rapporterne ændre?
Det er uklart, hvad de kommende rapporter vil indeholde, og om de kan påvirke regeringens forslag. Men der er flere scenarier, som kunne være relevante:
Rapporterne kunne dokumentere, at flere kvinder end hidtil antaget blev berørt. De kunne vise, at nogle kvinder led alvorligere konsekvenser end andre. De kunne også afsløre nye detaljer om, hvordan beslutningerne blev truffet, og hvem der bar ansvaret.
Hvis sådan information kommer frem efter, at Folketinget har vedtaget erstatningsordningen, kan det skabe en situation, hvor løsningen virker ufuldstændig eller uretfærdig. Det ville være uheldig for både kvinderne og for tilliden til, at staten håndterer sagen ordentligt.
En sag, der fortjener respekt
Det er ikke svært at forstå, hvorfor regeringen gerne vil få sagen løst. Det er en skamfuld del af dansk historie, og der er et ønske om at rette op på uretfærdigheden. Men netop fordi sagen er så alvorlig, bør den håndteres med maksimal grundighed.
De grønlandske kvinder, der blev udsat for denne krænkelse, fortjener ikke blot en erstatning. De fortjener også, at staten tager sig tid til at forstå fuldt ud, hvad der skete, og hvorfor. Og de fortjener, at løsningen på sagen er baseret på så fuldstændig viden som muligt.
Om få uger kommer rapporterne. Måske ville det være værd at vente på dem.