Uindfriede løfter svækker Danmarks hånd
Statsminister Mette Frederiksen er netop nu i New York for at møde Donald Trump og underskrive en ny grønlandsaftale. Men hun ankommer uden at have opfyldt nogle af de vigtigste løfter, hun gav den amerikanske præsident om at opruste sikkerheden i Arktis. Det skaber nu et forklaringsproblem for Danmark og svækker landets forhandlingsposition betydeligt.
Løfterne stammer tilbage fra NATO-topmødet i 2019, da Trump første gang luftede ideen om at købe Grønland. Dengang lovede Mette Frederiksen at implementere en omfattende Arktis-kapacitetspakke, som skulle sikre bedre overvågning og forsvar af Grønland. Tre år senere halter realiseringen stadig.
“Det havde været bedre, hvis vi havde været længere fremme. Et af kritikpunkterne fra Trump er netop, at vi ikke har leveret, så de sikkerhedsmæssige udfordringer i Arktis kan håndteres,” siger Jon Rahbek-Clemmensen, lektor ved Forsvarsakademiets Center for Arktiske Sikkerhedsstudier.
Dronerne og radaren bliver først mørkere tid
Pakken består af tre hovedpunkter. Det vigtigste er nogle særlige milliardkroners droner, der blandt andet kan overvåge russiske skibe i området. Det andet element er en luftvarslingsradar på Færøerne. Begge dele er i gang med at blive anskaffet, men ingen af dem er på nuværende tidspunkt blev til virkelighed.
Radaren forventes først at stå klar i 2030. For dronernes vedkommende er der indgået en aftale, men der er endnu ikke meldt ud, hvornår de vil være operative. Det tredje ben i pakken – en Arktisk Basisuddannelse i Grønland – er derimod blevet til virkelighed og kan tælles som en succes for Danmark.
“Selvfølgelig tager militære anskaffelser lang tid, men det havde været bedre, hvis vi var kommet længere. Så havde vi haft bedre kort på hånden overfor amerikanerne,” forklarer Rahbek-Clemmensen.
USA er træt af danske løfter uden handling
Kritikken af Mette Frederiksens manglende handlekraft er ikke ny. Weekendavisen afslørede for år tilbage, at statsministeren ikke havde levet op til sine løfter over for Trump. Forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen har tidligere advaret om, at USA muligvis holder Danmark “til ilden” – præcis fordi USA har erfaret, at Danmark løber fra aftaler, hvis presset lettes.
“Spørgsmålet er, om USA nu forsøger at holde os til ilden, fordi de har erfaret, at hvis de letter presset, så render vi fra aftalen, ligesom vi siden Anden Verdenskrig har været nogle nasserøve,” sagde Jakobsen til B.T.
Nu viser det sig altså, at Danmark stadig ikke har leveret på de centrale dele af Arktis-pakken. Det betyder, at Mette Frederiksen møder Trump uden muligheden for at præsentere konkrete resultater – og uden mulighed for at modvirke Trumps kritik med håndgribelige eksempler på dansk handlekraft.
Meningsfulde investeringer – når de først kommer
Jon Rahbek-Clemmensen understreger dog, at investeringerne er både nødvendige og meningsfulde. “Det er kapaciteter, som vil gøre Danmark mere kapabel. Det giver mening at have den radar på Færøerne. Dronerne giver også det danske forsvar nogle helt andre muligheder for at overvåge området,” forklarer han.
Sammenligner man Danmark med Norge, bliver problemet endnu mere tydeligt. Norge har langt flere Arktis-kapaciteter end Danmark. “Vores allierede efterspørger i det hele taget en større tilstedeværelse fra os i Arktis og Nordatlanten,” siger Rahbek-Clemmensen. De seneste aftaler giver Danmark flere militære muskler – når de først bliver til virkelighed.
Fredag skrev Donald Trump på Truth Social, at Danmark, Grønland og USA havde indgået en aftale om Grønland. Hvad aftalen præcist indeholder, er på nuværende tidspunkt uklart. Men ét er sikkert: Mette Frederiksen møder Trump uden de Arktis-kapaciteter, som kunne have gjort det væsentlig sværere for ham at gentage sin kritik af Danmarks indsats.