Kommunen afviser anklagerne om pressetryk
Lolland Kommune fastholder, at tre lokalpolitikeres opsigelse af avisabonnementer var et rent personligt valg – ikke en straffeaktion mod pressen. Det fremgår af kommunens svar til Folketingets Ombudsmand, som TV2 Øst har bragt.
Sagen handler om, at flere politikere, blandt dem borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen fra lokallisten Din Stemme, valgte at opsige deres abonnementer på Lolland-Falsters Folketidende kort efter, at avisen i april bragte en kritisk artikel om kommunens administration. Artiklen byggede på anonyme kilder.
Ombudsmanden bad i juli kommunen om en yderligere forklaring på baggrunden for opsigelserne, da det kan være strafbart, hvis de skete som en reaktion mod medierne. Derfor gik Ombudsmanden ind i sagen allerede i maj for at undersøge forløbet, antallet af opsagte abonnementer og baggrunden herfor.
Ombudsmanden ser problematiske signaler
Ifølge Ombudsmanden Christian Britten Lundblad kan en myndighed godt opsige et avisabonnement som enhver anden abonnent, men det skal ske på sagligt grundlag. Det er ikke sagligt, hvis det sker for at straffe eller lægge pres på bestemte journalister eller medier.
“Det er ikke sagligt, hvis det sker for at straffe eller lægge pres på bestemte journalister eller medier på baggrund af deres nyhedsformidling i for eksempel en kritisk artikel,” har Ombudsmanden tidligere udtalt.
Problemet er, at flere politikere har efterladt sig spor, som kan tolkes som netop det. Et byrådsmedlem skrev på Facebook, at “værst er det, at nogle af avisens journalister sætter loven for godt håndværk til side”. En anden lokalpolitiker skrev i en intern mail, at den “sidste manglende journalistiske kvalitet var så dråben, der fik bægeret til at flyde over”.
Begge kommentarer kom fra politikere, der havde opsagt abonnementet efter den kritiske artikel.
Juridiske eksperter er skeptiske
To professorer i forvaltningsret har til Fagbladet Journalisten vurderet, at opsigelsen af kommunens abonnementer kan være i strid med loven. Hvis der er tale om ren og skær straffeaktion, er der ikke tale om en saglig begrundelse.
Ombudsmanden har også bedt kommunen om at forklare, hvilke “yderligere skridt” kommunen “har overvejet” i forbindelse med sagen. Det tyder på, at der kan være mere på spil end blot de tre opsagte abonnementer.
Sagen rejser vigtige spørgsmål om grænserne mellem politikeres ret til at være kritiske over for medierne og deres pligt til at respektere pressefrihed og uafhængig journalistik. Mens kommunen insisterer på, at der ikke var tale om en koordineret straffeaktion, tegner de dokumenterede udtalelser fra politikerne et billede, som Ombudsmanden finder værd at undersøge nærmere.