Når Folketinget sender soldater i krig, skal der være åbenhed om, hvem der traf beslutningerne. Det er budskabet fra 50.000 danskere, der har underskrevet et borgerforslag mod anonymisering i den kommende Afghanistan-udredning.
Borgerforslagets initiativtager er veteran Morten Kromann, der sammen med medlemsforeningen Danmarks Veteraner og Veteranstøtte ønsker at sikre, at politikere ikke kan gemme sig bag anonymitet, når deres rolle i krigen skal dokumenteres.
“Der skal være åbenhed, og det skal vi også kunne forvente, der er næste gang, så vi får sendt et signal om, at når man bruger militær magt, så står man også ved det næste gang,” siger Morten Kromann.
En 1000-siders rapport på hylden
Siden 2021 har forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) arbejdet på en omfattende udredning af Danmarks indsats i Afghanistan fra 2001 til 2021. Rapporten på omkring 1000 sider har været klar i næsten 16 måneder, men ligger stadig på hylden.
Årsagen er en kontroversiel beslutning fra Præsidiet, der blev truffet efter indstilling fra Det Udenrigspolitiske Nævn. Beslutningen giver politikere ret til at vælge, om de vil blive citeret med navn i udredningen eller ej.
Ifølge Berlingske har de fleste involverede politikere tilkendegivet, at de gerne vil citeres med navn. Men ikke alle har svaret, og det er netop det, der får Kromann til at rejse røde flag.
Principielt problem
Kromann peger på konkrete eksempler på, hvordan anonymiseringen kan blive problematisk. Han nævner blandt andet tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), der ikke ønsker at blive citeret med navn.
“Helt konkret er det problematisk, at forskerne skal prøve at skrive 2,5 år af Afghanistan-krigen uden at måtte sige, at for eksempel den tidligere forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), har sagt noget, fordi han ikke vil citeres med navn og ikke må kunne genkendes på sine citater,” siger Kromann.
For veteranen handler det ikke blot om denne ene rapport. Det handler om et principielt spørgsmål om ansvar og transparens i demokratiet.
“Som soldat har jeg stået ved alt det, jeg har lavet i Afghanistan, og det mener jeg selvfølgelig også, at politikerne må kunne om deres rolle,” siger han.
Opbakning fra veteraner
Borgerforslagets stiftelse den 10. juni blev udløst af netop denne anonymiseringsbeslutning. Siden da har det fået massiv opbakning fra danske veteraner og borgere, der deler Komanns syn på sagen.
Kromann understreger dog, at selv hvis mange politikere nu har erklæret sig villige til at blive navngivet, er ordningen stadig principielt problematisk.
“Det er klart, at det betyder mere, hvis det bliver vedtaget, for selv om der er en masse politikere, der nu er stået frem og har sagt, at de vil lade sig citere, mener jeg stadig, det er en principielt problematisk ordning,” siger han.
Sikkerhedsgodkendt materiale
Det er værd at bemærke, at borgerforslagets fokus udelukkende ligger på materiale, der allerede er sikkerhedsgodkendt af Udenrigsministeriet. Der er altså ikke tale om at afsløre klassificerede oplysninger.
Under de 20 år, Danmark var militært involveret i Afghanistan, døde 44 danske soldater. Omkring 12.000 danskere blev udsendt i løbet af perioden.
Med 50.000 underskrifter har borgerforslagets opnået en betydelig milepæl. Hvis det når 50.000 underskrifter inden for et år, skal Folketinget behandle det.