Juridisk stridighed truer elnetets reformer
En kommende politisk aftale skal skabe skub på et overbelastet elnet, hvor hundredvis af virksomheder og elprojekter på landsplan – cirka 120 alene på Sjælland – venter på tilslutning. Men juridiske uenigheder risikerer at lamme planerne før de overhovedet når at blive implementeret.
Akutplanen forventes vedtaget i midten af oktober og skal øge tilslutningshastigheden på et net, der siden foråret har været lukket for nye tilslutninger. For virksomhedsejerne, der står på venteliste, lover det håb om endelig at kunne ekspandere. Men inden da skal der klares juridiske uklargheder, der kan tage månedsvis at løse.
Ifølge høringssvar og notater, som Finans.dk har gennemgået, drejer uenigheden sig om et centralt begreb i regeringens plan: hvordan skal virksomheder og elprojekter sorteres i køen til tilslutning?
Begrebet ‘netvenlighed’ skabt uklarhed
Regeringen har foreslået at opdele projekter i fire kategorier baseret på deres samfundsmæssige betydning – fra samfundskritiske funktioner til store energiforbrugere. Inden for hver kategori skal projekterne vurderes på deres såkaldte ‘netvenlighed’, som skal angive, hvor meget projektet belaster elnettet.
Problemet: begrebet er ikke fast defineret. «Hvis netselskaberne og Energinet gør brug af kriterier som netvenlighed, når de udpeger de kunder, der kan blive tilsluttet elnettet, så skal metoden anmeldes og godkendes,» siger Forsyningstilsynets direktør Carsten Smidt til Finans.dk.
Det betyder, at før akutplanen kan sættes i værk, skal der godkendes en metodedefinition af ‘netvenlighed’. En proces, der ifølge kilder til Finans.dk kan tage måneder at få på plads.
Eksperter advarer om usikkerhed
Klima- og energiordfører for De Konservative Anders Storgaard og Peter Bjerregaard, ekspert i elnettet og chef for regulatoriske forhold i tænketanken CIP Foundation, peger begge på den reelle usikkerhed, den juridiske uklarhed skaber.
Forsyningsminister Samira Nawa (R) vil nu debattere problemstillingen med de politiske partier for at søge løsning. Men tiden trykker for de virksomheder, der fra dag til dag håber på at kunne begynde deres elintensive projekter.
Akutplanen skal være løsningen på en krise på elnettet, hvor kapaciteten er langt til kort til at dække behovet fra både traditionel industri og nye grønne projekter som batteriparker, wasstoflager og ladeanlæg til tog. Hvis juridiske processer forsinker implementeringen, risikerer Danmark at miste yderligere tid i kampen for at elektrifisere industrien og realiseringen af grønne projekter, der er vigtige for klimamålene.