Stigende inflation presser danskernes privatøkonomi igen. I september måned steg inflationen fra 2 procent til 2,2 procent, hvilket betyder, at danskernes penge rækker til mindre, fordi priserne på varer og tjenester stiger. Cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen konstaterer brutalt: “Inflationen er – igen – drevet af stigende energipriser, som selvsagt gør ondt på danskerne.”
Brændstofpriserne – benzin, diesel og gas – fortsætter med at stige på grund af den fortsatte konflikt i Mellemøsten og det spærrede Hormuzstræde. Ifølge Kristensen rammer det Europa særligt hårdt, fordi kontinentet mangler raffinaderikapacitet til selv at forarbejde produkterne. Derudover er huslejen blevet dyrere både på grund af stigende boligpriser og stigende renter, som gør det dyrt at finansiere en lejlighed.
Det var dog næsten gået værre. Uden regeringens afskaffelse af elafgiften i 2026 og 2027 – hvor afgiften midlertidigt sænkes til EU’s minimumssats på 0,8 øre pr. kWh – ville inflationen have nået tæt på tre procent. “Afskaffelsen af elafgiften er med til at presse den danske inflation ned med omkring 0,8 procentpoint,” siger Søren Kristensen.
Fødevarerne giver luft i budgettet
Den vigtigste positive nyhed gemmer sig på supermarkedshyderne. I september blev det mærkbart billigere at handle mad, da fødevarepriserne faldt. “September gav en smule luft i madbudgettet, da fødevarepriserne igen faldt et hak,” siger cheføkonomen.
Hvad der ligger bag prisfaldet, kan have flere forklaringer. Fødevarepriserne havde været på ret høje niveauer, og der kan være tale om en naturlig normalisering af priserne. Samtidig kan priskrig mellem butikkerne have drevet priserne ned. “Konklusionen er, at prisen på fødevarer ser ret fornuftig ud,” vurderer Søren Kristensen.
Denne midlertidigt pusterum på madbudgettet kommer på et belejligt tidspunkt, mens danskerne skal tælle øerne til el. Når fyringssæsonen starter, afhænger strømpriserne stærkt af vejret. Hvis det ikke blæser, og solen ikke skinner, skal kraftværkerne producere strøm fra gas – og det kan betyde en længere periode med høje priser.
Risiko for langsigtigt prispres
Søren Kristensen advarer om, at hvis energikrisen trækker ud, kan den få alvorlige konsekvenser for dansk økonomi. Særligt hvis de stigende energipriser begynder at smitte af på kerneinflationen – det vil sige forbrugerpriserne uden energi og fødevarer.
“Ser vi først de stigende energipriser sprede sig ind i kerneinflationen, er det noget, der kan hænge ved og drille dansk økonomi et godt stykke tid endnu. Også noget længere end konflikten i Mellemøsten forhåbentlig varer,” siger han.
For nu forbliver problemet bundet til konflikten i Mellemøsten. Løses krigen i morgen, løser energiprisproblemet sig selv. Men varer krisen længe endnu, risikerer den danske økonomi at blive ramt hårdere af langvarigt inflationært prispres.